ildendes
ilder·bo| ildendes | ilder·bo |
Se også ilter (adj.)
subst. _ med sideformerne ildern, ildering. _ (l/¬ K 4.6; ´er K 6.2:) i¬¶èr alm. i Nørrejy; i¬¶èn $Darum, RibeH (Lyngby.Opt.); i¬¶è/i¬è (K 1.1) alm. i SønJy; Ái¬è $Øsby, $Rise, sideform i ®Bov; e¬¶èr $Vodder; i¬èn $Agerskov; skrevet *ildn Als; ilèrn $Aventoft; i¬èrèµ $Hostrup; il·rèµ $Brarup; *ildering VSønJy (Saxild.ca.1848). _ som 1.sms.led: i alm. med tab af evt. stød. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[vedr. sideformerne jf. nedertysk ilke, illink]
1) = rigsm.; jf. Brøndegaard.Fauna.III.161. æ i¬¶èr hår wan ¡i¶ æ ¡høñ·sªhus i ¡næt; dæñ hår ¡bet ¡å¬· æ ¡høns i djær ¡haÏs; di wå ¡dø· hwæ¡jæn¶ = ilderen har været i hønsehuset i nat, den har bidt alle hønsene i halsen; de var døde hver en. Hards. (spøgende:) il¶leri ka fijjs, så hönsen dawner å faller ni¶r å djÉ pe·j = ilderen kan fise, så hønsene dåner og falder ned af deres pinde. AEsp.VO. Ákjærèstè li¬èstè börn Áhæ·è æ dæ jæn dæ Átrækè mæ e Ái¬è = kæreste, lilleste børn, her er der en, der trækker med ilderen (dvs. fiser, lugter). $Rise. ¡leªkat o ¡i¬¶è di ka ¡skwa¬è ¡lisåªdan såm èn ska·Û = lækat og ilder, de kan »skvaldre ligesom en skade. $Give. ¡pæ¬sªkra·w å mof wa åw i¬¶è = pelskrave og »muffe var af ilder (dvs. ilderskind). $Hundslund. Tidligere var det Skik blandt de Unge paa Als om Paasken at gaae omkring med en udstoppet Ildn for at samle Eg (= æg) til deres Gilde 2den Paaskedag. Als (jf. Ussing.Als.128 og citat under ilder·skind). (talemåde:) ræj¶ som æn i¬¶èr i tår·n = ræd som en ilder i torden. Vestjy (F.III.109).
2) = person, som er livlig, flittig, arbejdsivrig [spor. i Nord- og Midtjy] Ka do pa·s dæ si¶l, dej bettæ Il¶ær (= kan du passe dig selv, din lille ilder) _ (om) livlig og spillevende Person, siges kun om Drenge og meget unge Mennesker. Vends. om den dygtige, ihærdige: han ær så møj en i¬¶èr te¶ å ta fat = han er så meget en ilder (dvs. en rigtig ilder) til at tage fat. $Vroue.
| ildendes | ilder·bo |
| Sidens top | |