il·bud
ild·blammer| il·bud | ild·blammer |
Se også ¢il (adj.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 4.6. _ som 1.sms.led: samme udtale som grundform, dog med tab af evt. stød: i¬·´/i¬´ (K 1.3) etc. _ genus: mask./fk. (K 7.2); også stof´neutr. spredt i Vestjy, spor. i øvrige Jyll; også neutr. (i betydning 2) Vends. _ afvigende bf.: ´èn Vends, u.end. $Læsø. _ plur. (i betydning 2): u.end. $Erslev; i¬· Vejle (F.), $Lejrskov; *illd MØJy´S. _ gammel genitiv (i forb. til ilds): e·¬s Angel (jf. betydning 1.1).
\ Ìogså i¶l NJy (AEsp.Nordjysk.I.70); også e¬¶ Bjerre, spor. i Hards´SV og SVJy´S; også *el(d) MØJy; også (ældre) e¿¬ $Mandø; Çdog il· Haderslev; Èogså e¿l SlogsH (vsa. *jeld); også e·Ï Sundeved (Langf.Sundew.48); ¢spor. også (ældre) e·¬; £også e·¬, e·Ï, i·l; desuden ièrl (F.) (vist byggende på former som *ih(e)ld, *i(e)rld Hagerup.Angel.129+135); også *yld Angel (Lackmann.ca.1740).
[mht. former med ´Ï mv. se Kort.82]
1) = rigsm.
1.1) om ilden på ildsted, i komfur, kakkelovn mv.; ild var tidligere (ind i 1800´t.) besværlig at tænde og måtte derfor helst ikke gå ud om natten; gik ilden alligevel ud, kunne man "låne ild" hos nabo (se ndf.); jf. AarbKult.1898.101, JKamp.DFt.172. no er der klòò¶r il¶ (= nu er der klar ild), dvs. nu flammer ilden. AEsp.VO. è ¡gry·Û æ ¡øw¶èr è i¬¶ (= gryden er over ilden), dvs. der fyres under gryden. $Torsted. de ¡kåcht ¡sår¶n ve èn ¡señè ¡e¿¬ = det kogte sådan ved en sindig (dvs. svag) ild. $Vodder. de æ ¡ves fo håt ¡i¬¶ å = der er vist for hårdt ild på (i bageovnen). $Hundslund. vi ska ha è ¡i¬ slöjt = vi skal have Ilden slukket. $Øsby. (i) det gammeldags køkken (kaldte man ildstedet) "Oben ild" eller "Oben skostjen" (= åben ild eller åben »skorsten). Thy. Du har nok Ild o æ hiel Skaasten (= på hele skorstenen), _ siges til Konen, naar der er flere Gryder paa Ilden. Frifelt&Kragelund.HS.90. (fisken blev) restèt o è e·¬ ve èn løµ·blo·s = ristet på ilden ved (dvs. på) et lyngblus. Rømø. Man lagde klar ild både under gryderne og på deres jernlåg, når der var gilde og der skulle bruges mange gryder. De gryder, der ikke var plads til på arnestedet, stod på gulvet _ som skrevet: med ild over og under. Him. de lød dæjgång som no: pas for olteng gott på Ild a Vòj = det lød dengang som nu: pas for alting godt på ild og vand. Vends. il¶èn löw·nèr eñtj nuè = ilden levner ikke noget. $Hellum. _ (med gammel genitiv:) ¡deè kømè a ¡tjø te ¡e·¬s = der (ved Tilberedning af gule Ærter) kommer Kødet over Ilden. Angel. _ (i forstærkende forb.:) di er så få¡skjÉl¶lig som il¶ å wò¶j = de er så forskellige som ild og vand. AEsp.VO. hon føle ham ¨ gjæmèl il¶ å wån¶ = hun følger ham gennem ild og vand (dvs. i tykt og tyndt). Skyum.Mors.II.234. han skyj¶èr hwær§kèn i¬¶ hæ wañ¶ = han skyer hverken ild eller vand. $Jelling. (han er) så gal¶ såm il¶ o wañ¶ = så hidsig som ild og vand. $Agger. Temade wa så salt som Ill = »tilmaden (dvs. kødet, man fik til kålen) var så salt som ild. Mols. De wa så såltj som Il¶ å La·© = det var så salt som ild og »lage (dvs. saltlage). AarbVends.1935.128. \ i overtro, magi, vedr. ilds rensende virkning mv.; især i forb. hugge ild over, save ild, slå ild (jf. pkt. 1.2.1); jf. også F.II.9ff. [spredt afhjemlet] så sku di le© i¬¶ we è uÛèrda¿r, fu de sku hjÉ·lp = så skulle man lægge ild ved yderdøren (dvs. fordøren), for det skulle hjælpe (mod trolddom). Thy. Hexe og Trolde kunne (= kan) ikke døe, førend der kommer Ild under dem. Schade.168. hÉksen i Toos ku entj døø¶, förn di ha lå il¶ åjjer he sæng¶ = heksen i Tårs kunne ikke dø, før de havde lagt ild under hendes seng. AEsp.VO. et ældgammelt middel, som ialfald de gamle kendte ¨ bl.a. mod mund´ og klovsyge, (var) at drive dyrene over "vild ild" (dvs. ild antændt via gnidningsvarme, jf. pkt. 1.4.1). Det var dog nok nærmest et forebyggende Middel. RibeAmt.1938.38. Under Aalestangning mente engang en ¨ Fisker, at hans »Lyster var forgjort; han maatte hjem og "swing en øwer æ Ild" (= svinge den over ilden). AarbSkive.1925.58. \ som tegn på gengangeri [spor. i SVJy´S og Sønderjy´V] Den Forbrydelse (nemlig et rovmord på 3 kræmmere) blev aldrig opdaget, men siden flyver der en Ild fra den Gaard og ned til Aaen, og den kaldes Toftnæs Ild. SVJy (Krist.DS.NyRk.IV.342). Jedsted ild ¨ æ store ild ¨ kom inde fra byen og gik over markerne sydpå. Man mente, det var landmåleren, der havde gjort kjæltringstreger under udskiftningen. SønJy (Krist.DS.II.527). \ som varsel [spor. afhjemlet] dæ wa ¨ ¡fle·r, dæ ¡so¿ ¡sö¿n èn ¡i¬¶ po è ¡mark, hwò dæ ¡si·n blÒw ¡bø©èÛ èn ¡go¿r hÉlèr èn ¡hús = der var flere, der så sådan en ild (dvs. et lys, blus) på marken, hvor der siden blev bygget en gård eller et hus. Thy.
1.2) om bål el. blus [spredt afhjemlet] vi stæjt ka¡tå·flè ¡næ¿è vi fek ¡i¬¶ å ¡å·sk ¡nåk = vi stegte kartofler (i gløderne), når vi fik ild og aske nok (ved »vækild, i pinsen). Ejskjær.Brøndum.86. For at Hørren kunde faa en tilpas langsom Tørring, maatte der på Bunden (af en »hørgrav) være "tre Slags Ild" (dvs. tre blus ved siden af hinanden) af forskellig Styrke. AarbRanders.1945.75. ¡så¶ æ ¡andas ¡mån· blæjst di èn ¡sto¿r ¡e¿¬ ªå¿ = saa næste Dags Morgen (jf. anden·dag) blæste de (Smedesvendene) en stor Ild paa (i Essen). $Vodder. wi mo ha tåw¶ il¶, næ¿(r) wi hå trånt = vi må have to Ild (på Essen), når vi har travlt (jf. trang x). Skyum.Mors.I.245. (talemåde:) Tøv e let, soj e Smej te e Dreng, e Eild æ it varm endnu = vent lidt, sagde smeden til drengen, ilden er ikke varm endnu. SprogfAlm.1934.17. (overført:) han sto¿r imæ¬ tåw¶ i¬· (= han står imellem to ilde), dvs. mellem to onde kår. Vejle (F.). _ jf. også bål 2 (forb. ®bål ¡ild), ild´på.
1.3) om ildebrand [spredt afhjemlet] i stu¶èr il¶ = en stor ild (brand). $Hellum. il¶ i skòstjæn (= ild i skorstenen), dvs. skorstensbrand. AEsp.VO.IV.357. dæ æ ¡e·¬ löjs = der er ild løs (dvs. ildløs, brand). $Rise. Faalk va saa rærr saa di røst faa Jeld, aa de bræend jo aa sjaalen noue _ ja de faastæe se _ æ Taarren ku slæ nee = folk var så bange, at de rystede, for ild (dvs. brand), og der brændte jo også (kun) sjældent noget _ ja, det forstår sig, tordenvejret kunne slå ned. Sønderjy. di ¡me·st ¡gamèl ¡byñè di vi¬ ¡itj ha èm buñ mæ ¡kæ·è, få viñ dæ brut ¡e·¬ ¨ ¡u¿è i ¡såt ¡gam¶èl ¡ta·hus ¨ ku di ¡a¬è få æ ¡kræ· ¡u· = de fleste gamle bønder (de) ville ikke have dem (dvs. køerne) bundet med kæder, for hvis der brød ild ud i sådan et gammelt tørvehus, så kunne man aldrig få kreaturerne ud. $Aventoft. (talemåde:) å Én betè gnist ka kom i stu¿r i¬¶ = af en lille gnist kan komme en stor brand. Vends (F.). \ (også:) om hedeafbrænding [spor. i Vestjy´S og Sønderjy´V; syn.: hede·ild] vi ha ¡e¿¬ ªå¿ = vi har Ild paa (brænder Hede af). $Vodder. det slog os straks (da vi så røg i horisonten), at nu var det vist galt fat, for vi havde Ild liggende nede paa Paabøl Hede (til afsvidning af lyngen dér). Frifelt&Kragelund.DV.49f.
1.4) i faste forb. med verb.
1.4.1) vedr. antændelse af ild. _ bøde ild se Çbøde 3. _ drage ild = frembringe ny ild (jf. nød·ild, vild ild) ved gnidningsvarmen fra enden af rundstok el. lign., der bringes til rotation (fx i dørstolpe); oftest som led i forsøg på magisk sygdomsbekæmpelse hos kreaturer, der da drives igennem bål antændt med den nye ild; (jf. ild·sygen x) [< Èdrage 16; spor. i Ommers og MØJy] "Dar’n ska’ (= dørene skal) lukkes, og Ilden ska slukkes! der skal drages Ild te’ (= hos) Jens Tops!" (med efterflg. beskrivelse af proceduren). KSkytte.JB.II.90ff. _ få ild på = tænde (op) [spor. afhjemlet] go ¡eçj¶ å fo ¡i¬¶ ªo¿ = gå ind og få ild på. $Gosmer. (han) hae faat Ehld aa sin laang Piif = havde fået ild på sin lange pibe (dvs. fået den tændt). SJyMSkr.1941.156. _ gøre ild (på). a) = d.s. [spredt afhjemlet] kuènens ¡muènarbè æ å ¨ gjø il å law dåwè = konens morgenarbejde (på en gård) er (bl.a.) at tænde ild og lave morgenmad (jf. davre 1). MØJy. (bagedagen begyndte) gjen fø e Klok va 4, saa bløv de olleføst Iil gø i e Ovn = gerne før kl. 4; så blev der allerførst tændt ild i ovnen. Als. Stræv no, uo Marri, aa faae Ild gjor oppaa = skynd dig nu (jf. stræbe x), vor Marie, at få gjort ild på (og kom i gang med maden). AndGildeÌ.10. _ b) = affyre gevær [spor. afhjemlet] da a kam Raadyret saa neh ¨ snappet a jo Bøssen aap te Ywet, goh Iill aapo jæn tow trej¶ te borre Tyh aa Suejstaang ¨ røst aa røgt = da jeg kom rådyret så nær, snappede jeg jo bøssen op til øjet, gjorde ild på, en to tre, så både tøj (dvs. fyrtøj) og »sodstang (dvs. bøsse) rystede og røg. MØJy (Jyden.I.20). _ gøre ¡på ilden = sætte blus på (gløder) [spor. i Vends] jÒr æpå il¶len ¨ (=) lægge mere brændsel på gløderne, så ilden kan blusse op. AEsp.VO.I.283. skøçj¶ dæ hæn å jör åpå il¶èn! = skynd dig hen og få ilden i gang. $Hellum. _ hugge ild = slå, tænde ild med fyrstål/fyrtøj [< hugge 8; spor. i Nørrejy] ho© il¶! = hug ild! med fyrstål, bruges også om at rive en tændstik. $Hellum. (han standser) aa gi sæ te aa haag Ild te hans Piw = og giver sig til at hugge ild til sin pibe. Schak.V. (Ord&Sag.1997.37). (i overtro, for at skærme mod og rense for sygdom; jf. slå ild ndf.:) Sygdommen (dvs. »Ìnatild, »helvedesild), troer man, kureres ved, at der "hugges ild" over den. HadsH (MØJy; JKamp.DFt.130). Voldborg nat (dvs. natten til 1. maj, jf. Valborg x) ¨ huggede man ild over kreaturerne. Krist.Anholt.114. _ låne ild (hos nabo, hvis ens egen er gået ud). ka do læ·n mæ æn nist il¶ = kan du låne mig en gnist ild. $Agger. (spøgende:) Mo a laaen en Nist Ild i men Gryd, faa ¨ ¡i¬¶i æ goèñt i ¡bøj¶i mæn a wa ¡wæk = må jeg låne en gnist ild i min gryde, for ilden er gået i byen (dvs. gået ud), mens jeg var væk. SSams.II.7. ska do löwn Il¶? (= skal du låne ild?), siges, naar en besøgende lader til at have stor Hast. AarbVends.1932.307. _ rive ild = tænde ild (med svovlstikker mv.). *Him (Krist.JyF.XII.289f.). _ save ild = frembringe ild via gnidningsvarmen fra tov, der trækkes hurtigt gennem hul i træstolpe el. lign.; jf. drage ild ovf. [< save x; spor. i Him og MØJy] Da der var pest på kreaturer ¨ skulde (der) saves ild af et egetræ med et »hovedreb (dvs. tøjr til kreaturer) og så sættes bål æpå, som hövderne skulde over. Him (Krist.JyA.I.77). _ slå ild = tænde ild; (selv)antænde [spor. i Nord- og Midtjy] når de slår ¡i¬¶, ¡nå¿r Ûèn blÒw ¨ ¡fÉjèÛ ¨ ¡så war èn ¡war¶m = når det slår ild (i kosten), når den (dvs. bageovnen) blev fejet (ren for brændsel), så var den varm (dvs. ovnen var varm nok til bagning). Thy. (også i overtro, jf. hugge ild ovf.:) ¡natªi¬¶: èn slåw i¬¶ øw¶è menèskèt, næ¶è de wa mørk, mæ tåw ¡flentªsti¶èn _ steÏti·èñ = (kur mod) »natild (dvs. helvedesild): man slog ild over mennesket (der havde lidelsen), når det var mørkt, med to flintesten, stiltiende. $Hundslund. Hestene (stod) pludselig stille og var ikke til at drive frem. Saa sprang Sønnen af Vognen, tog sit Fyrtøj frem ¨ og slog Ild for Hestene. Det kunde Fanden ikke staa for _ for naturligvis var det ham, der var paa Spil _ og saa gik Hestene videre. Gejlager.NHF.149. _ stikke ild i/på = sætte i brand; (selv)antænde [spor. afhjemlet] (i rim, med varianter:) æ gør dem en værre Skaj, / æ stok Eel i dæ Torrelaj = jeg gjorde dem en værre skade (dvs. større skade), jeg stak ild på deres tørvelade. SJyMSkr.1928´29.15. dæ ståk ¡i¬¶ o¶ è = der stak ild på (det), der gik ild i det. $Fanø. _ sætte ¡ild på/til (hus el. lign.) = anstifte ildebrand [spor. afhjemlet] hanj hår siel sot il på = han har selv sat Ild paa (siges om en Brandstifter). ØHanH. han såt ¡i¬¶ te æ lå = han satte ild til (dvs. stak ild på) laden. Hards. _ tænde ild = rigsm. [spor. afhjemlet] (talemåde:) De ær entj næmt å tæj Il¶ på æ kål¶ Å·nstæ (= det er ikke nemt at tænde ild på et koldt »arnested), om Modvilje. AarbVends.1933.103.
1.4.2) vedr. vedligeholdelse / bevaring af ild. _ hylle ild (= tildække gløder for natten) se ¢hylle. _ lægge ilden (ned) [spor. i Vestjy] Før "vor Mor" gik til Ro, skulde hun "haa æ Ild laa nier" (= have ilden lagt ned, dvs. ) ¨ have nogle Gløder samt en haard Tørv lagt ned i Asken, saa at Ilden kunde holde sig til næste Morgen. AarbMors.1924.102. _ lægge til ilden = lægge tørv el. andet brændsel på [spor. i Nørrejy] Grukedlen skulle fyldes med vand, og man skulle le·© te il¶èn aftenen før slagtning. MØJy. (overført:) hañ æ ¡gu¿ te å le© te ¡i¬¶èñ, han hisèr dæm ¡åp = han er god til at lægge til ilden, han hidser dem (dvs. folk) op. $Tved. _ puste i/til ilden (formentlig også overført) [spor. afhjemlet] (talemåde:) dæñ¶ e¿¬, dær bræñèr gåt, vel di 嬷 pust i¿ = den ild, der brænder godt, vil de alle puste til (for den er nem at have med at gøre). VSønJy´N (F.). _ rage ilden (for at få gløderne til at holde natten over) [< rage x] rå·© æ i¬¶, dvs. lægge en løs tørv over gløderne om aftenen og dække det hele med aske. *$Darum. _ vare ilden (= d.s.) se vare x.
1.4.3) vedr. slukning af ild (inkl. overtro herom). _ for¡se ilden (= standse ild ved magi) se Çfor¡se 1). _ pløje/skære for ilden = pløje el. grave brandbælte ved hedebrand [spor. i Midt- og Vestjy] Vinden kunde vende sig, før Afsvidningen var endt, saa man maatte pløje et Brandsikringsbælte foran (plov for æ Ild), men alligevel kunde det ske, at Ilden sprang over. Raunkj.VH.9. skiære for Ilden: Saamange som da have Hedetørvspader, grave da et halvt eller et heelt hundrede Alen (dvs. 30´60 m) ¨ saa vidt Røg og Varme tillader, en Linie to tre og fire Tørv bred af og kaste Tørvene med Jordsiden opad ovenpaa Lyngen udenfor (dvs. ved siden af det afgravede stykke). Blich.XXII.34. _ slå ilden ud = slukke ilden. de sler æ ¡e¿¬ ªúèr = det slaar Ilden ud (naar Vinden farer ned gennem Skorstenen). *$Vodder. _ standse ilden. (nogle mente) te de wa en bestæmt Mand¶, dæ stand·st æ Ild¶ ve¶ e å hæks æn bette Krom· = at det var en bestemt mand, der standsede ilden (dvs. en brand på herregården Spøttrup) ved at hekse en lille smule. TKrist.BT.67. _ stille ild = standse brand (på magisk vis). enkelte Mennesker ¨ kunde "stille Ild" ¨ (fx en mand, der ved en husbrand) satte sig paaskrævs over Rygningen dér, som Ilden var naaet til, og mødte den, saa den ikke kom længere frem, men brændte lige ned. *AarbMors.1927.94.
1.4.4) vedr. udsættelse af brand. _ (overtro:) sætte ild hen (i et træ el. lign.) [spor. på Sundeved og Als; syn.: Ìbrand 1] Ved en Gaard havde man i mange Aar om Natten kunnet se Ild i et gammelt Asketræ ¨ en ny Ejer (fældede træet), og da brændte Gaarden kort efter: "de haj jå væt E·ld hensæt i e Træ·" (= der havde jo været hensat ild i træet, jf. brand·træ). Sundeved. "Skolens Ild var hensat ved den" (dvs. en tjørn). Men Træet ¨ faldt i en Storm, og kort derefter brændte Degnegaarden. Ussing.Als.217.
1.5) i utallige talemåder (med varianter). E¿¬ ær en go¿i Iñ¶nerst, mæn en bedrøw¶et Øw¶erst = ild er en god »inderste (dvs. fæster, tjener), men en »bedrøvet »øverste (dvs. skrækkelig herre). Sønderjy (SvGrundtv.GlM.III.208). lav e Eld er sammel ¨ brenner ¶en bedst = når ilden er sammen (dvs. ligger samlet), brænder den bedst. Kok.DFspr.I.285. (om forsømt husholdning:) ¡il¶èn æ ¡u·, å å·skèn æ ¡kol· ¨ å ¡böñ¶èn di ¡græ¿è ¡ol· = ilden er ude, og asken er kold(e), og børnene (de) græder alle. $Todbjerg. hur dær hå¿r van i¬¶ fa·r, ka læt kom i¬¶ i¡jæn (= hvor der har været ild før, kan let komme ild igen), om gamle kærestefolk. Vestjy (F.). Dæ æ Eild i e Mørring, soj e Dreng, da dæ steg en Røg op fra den = der er ild i møddingen, sagde drengen, da der steg røg (dvs. em, damp) op fra den. SprogfAlm.1934.17. Der er ikke Ild i alt, hvad der ryger. KThuborg.Harboøre.310. De brinner føst, der æ næjst ve e Ild = det brænder først, der er nærmest ved ilden. Schade.37. Hva der kommer føst te Ill vil føst brinnes (= hvad der kommer først til ild, vil først blive brændt), dvs. man griber til det, som er nærmest ved Haanden. Schade.81. hvæm¶ dæ hå manè ja¿n i il¶èn, fo gæ·n nuer bren¶ (= hvem der har mange jern i ilden, får gerne nogle brændt, og dermed ødelagt), dvs.: Man kan ikke passe alt. Ommers. Brændt Baan vaar sæ for Ild = brændt barn varer sig for ild. MØJy (NBlicher.1811). ¡ent ¡læj mæ ¡il¶, så ¡pesèr du i ¡s浶èn! (= ikke leg med ild, så pisser du i sengen) truer man barnet. $Læsø. dær ær me·r, dær bær e¿¬ som vañ¶ (= der er flere, der bærer ild end vand), dvs. der er flere, der tirrer og hidser end de, der søger at dæmpe ufred. VSønJy (F.). De er inne Sag, aa løf øvver æ Eeld mæ anden Mands Øst = det er ingen Sag, at løbe over Ilden med en anden Mands Rumpe (jf. Ìast 1). NHanssen.1848. _ (til karakteristik af situation el. person:) No æ dær nåk Il¶ i Fjætè (= nu er der nok ild i fedtet (på stegepande el. lign.), dvs. Nu er Pokker løs. AarbVends.1929.285. "Der gik El i æ Fedt (= ild i fedtet)", dvs. Venskabet brast. ØSønJy. _ dÉ smak il¶ i bÉ©¶è (= der smak ild i begen), dvs. han blev pludselig heftig vred; billedet lånt fra at koge el. smelte »beg. $Hellum. "dær ær I¬¶ i æ Pisk" (= der er ild i pisken), siger man, når en kjører overvættes rask (dvs. særlig hurtigt, med hestevogn). Hards (Røjkjær.Opt.). Hår du hø¶r, te dær hå wat I¬¶ i æ Væ·stèrhaw¶ å di slo¶t ær mæ Byghalm? (= har du hørt, at der har været ild i Vesterhavet, og at man slukkede det med byghalm?) Til den, der fortæller Løgn. Hards (Røjkjær.Opt.). do få·rt som dær war i¬¶ i röw¶iñ å dæ = du for (afsted) som der var ild i røven af dig. $Tved. spot ejt, dæ(r) ka go il i spotterens huws, å spotteren brænjer enj = spot ikke; der kan gå ild i spotterens hus, og spotteren brænder inde. ØHanH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gnister (el. lign.) [spor. afhjemlet] (han kom løbende) så Il¶len pròòst frå di rengskowwe TrÉ·sko = så ilden "sprøjtede" (jf. pråse x) fra de ringskoede træsko (hen over staldgangens stenbelægning). AEsp.GG.21. Kwa·nsti¶enen slengred å hop¶ped å ga wessomændda Ild¶ som e gammeldas Fy·rtøw = kværnstenen slingrede og hoppede og gav ind i mellem ild som et gammeldags fyrtøj (fordi der var småsten i den malt, der blev malet). HJens.HDF.33. æ Nies’ ga’ Ild, og æ Tænd’ de klapped = næsen gav ild, og tænderne klaprede (på et hestekranium, som fanden spillede på, ved heksesabbat). Aakj.ET.41. _ (overført:) hanj bløw så gal te il stro(e)lt uw o øwnen o ham = han blev saa gal, at Ild straalede ud af Øjnene paa ham. ØHanH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lys(glimt), der ligner ild, i naturen; morild, »begild mv. [spor. i Nørrejy] haw¶ lyj·sèr såm il¶ åmkreµ bo¿Ûèn = havet lyser som ild omkring båden (en sommernat). Kvolsgaard.F.31. Som haj rijÉr a¬ebÉjst, blyvÉr e som dÉ va klòr i¬ i mångki å hÉjsti = som han nu rider allerbedst, bliver det, som der var klar ild i hestens manke. Grønb.Opt.138. a hå ålè sit nuèÛ ¡så sja¬èn såm ¡dæn¶ awtèn dè lisèm wa ¡i¬¶ i ¡ko¿nèt = jeg har aldrig set noget så sjældent som den aften, der ligesom var ild i kornet (»sankt elms´ild). $Hundslund.
4) = sygdom hos dyr, især miltbrand, (kvæg)pest [ca. 1680: (bf.) Ilden (= larve af bændelorm i kødet af svin) Him (AarbViborg.1943.150); spor. i NØJy og Fjends; syn.: ild·sygen x] om efteråret kan ky¶èrn fo il¶èn (= kan køerne få ilden) ¨ de dør da i mængde. Randers (F.). Man troede forhen, at der kunde falde Ild over Svinene, og saa døde de, undtagen man kunde faa en, som havde Forstand derpaa, til at række ind i dem og tage Ilden ud. Fjends (Krist.JyF.VI.204f.).
| il·bud | ild·blammer |
| Sidens top | |
}){kind=link}