Èilil·bud

Se også Ìil (subst.), Çil (subst.), Èil (subst.)

¢il

adj. _ med sideformen ild. _ i¿l $Darum, TørrildH (SØJy); ij¶l, ej¶l $Fanø; i·wèÏ Rømø; *iil Sall, Ommers; *i¬¶ KærH (Vends).

[< Ìile]

 Næste betydning

1) = opfarende, ilter [spor. i Vends´S, Sall og Ommers; syn.: ildsk 1, ild·vorn] Det Mske (= menneske) er saa iil ¨ Det samme som: iilsindet. Ommers (OBork.1814).

 Forrige betydning

2) = parringslysten, om hoppe [spor. i Sydjy, desuden Rømø; syn.: heste·gal] æ hæst dæñ æ i·wèÏ (= hesten er il), dvs. den skal til hingst. Rømø.

Èilil·bud
Sidens top