ikke´¡heller
i·kælvet| ikke´¡heller | i·kælvet |
adv. _ med sideformen i¡kulde. _ el. (i to ord) i kuld, i kulde. _ 1.led: i´ NVJy, MVJy, Him´V og Han (vsa. e´, æ´); å´ Vends (vsa. æ´ ´M og ´S), $Vorning; o´ Him (vsa. æ´ ´V), $Lild; også a´ spor. i Vends (vsa. è´), Thy og Him; også è´ spor. i Ommers. _ 2.led: ´¡kò¬¶ NJyÌ, NVJy; ´¡kål¶ Han, Sall, Fjends og Him; (vedr. sideformen:) ´¡kò¬· NVJyÇ; ´¡k嬷 Sall, Fjends (vsa. ´¡kål·).
\ Ìogså ´¡kò¶l, ´¡kò¶¬ spor. i Vends; Çdog kun spor. i Thy´N.
[2.led < gammeldansk kol, kul (= isse), jf. ODS.X.1023+XI.687 (I.Kol hhv. I.Kulle); jf. også hoved·kulds, om¡kuld x; sideformen formentlig gammel dativ]
1) = omkuld; oftest i forb. som falde/glide/skride i¡kuld [NJy, NVJy, Him´SV, MVJy´NØ, spredt i øvrige Him, spor. i Ommers samt i øvrige MVJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Schade.52. Han fall i Koll lisse laang som han var = han faldt omkuld, lige så lang som han var (dvs. han måtte ned med hele kroppen). Thy. stæj·l åk嬶 (= stejle omkuld), dvs. falde omkuld fremover, mens man gaar. $Tolstrup. de æ så gle¿rt i da, mæ æ we å skri åk嬶 = det er så læbret (snavset) i dag (= der er sådan et pløre), man er ved at skride omkuld (jf. Çglidder, levret x). $Hellum. gamle væddere ¨ wi¬ ræñ· ætèr fålk, bo§k dæm i¡k嬶 (= ville løbe efter folk, bukke, dvs. stange, dem omkuld). Thy."Han er nu ikke saa nem aa rend ekold (= løbe over ende), den Svend". Skjoldb.RF.III.217. (spec.:) æ ¡hús ær så reµ· te èn ka fa¬ i¡k嬷 hwa då¿ de ska væ·r = huset er så ringe, at det kan falde omkuld, hvad dag det skal være. $Vroue. (talemåde, med varianter:) hon er så glat, mæ ka skri æ¡kòl¶ på her (= hun er så glat, at man kan skride omkuld på hende), om slesk kvinde. AEsp.VO. \ slå neg/kærve/korn i¡kuld = vælte neghobe (på marken), så negenes rodende kan tørres inden hjemkørsel [spor. i NJy og Mors´N] slå æ kjær¶è i ¡kò¬¶ (= slå kærvene om kuld, jf. kærv x) _ for at give dem den sidste Tørring før Indkørselen. MorsNH. kuene hår got o å blyw slå ikol æ par tijmer førren det ska(l) kjyrres enj = (kornet har godt af at blive) slaaet omkuld, dvs. lagt med Rodenden i Solen el. Blæsten (et par timer, før det skal køres ind). Han´Ø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i navn på leg. _ bukke hoved i¡kuld = slå kolbøtte [jf. Çbukke 3.2; jf. Ord&Sag.1993.21f.] (smidighedsprøve:) di sò§t dæm èpo ho© å tow fat i Û¶jÉr stu·èr tæ¿èr å bokèÛ hu·è okò¬¶ dæñ jÉn· g嵶 æ§tèr dæñ ajèn = de (dvs. karlene) satte sig på hug og tog fat i deres storetæer og slog (således sammenkrummet) kolbøtte den ene gang efter den anden. *Kvolsgaard.L.45. _ kiste i¡kuld = d.s. [< kiste x; spor. i Thy´S og Hards´MV]
3) gå i¡kuld (om dyr, sjældnere person) = blive så udmattet el. afkræftet, at det/man ikke kan rejse sig; især i ptc. [spor. i Thy´S og MVJy´N; syn.: af·væltet] den æ gon i Koll, (dvs. kan) ikke rejse sig ¨ om et Dyr, der ligger paa Ryggen. Thy. æ bisèr lo å wa gon i¡k嬷 i æ ¡waj·sªgro¿v = vagabonden lå og var gået omkuld i vejgrøften (jf. bisser, vase·grob x). $Vroue.
| ikke´¡heller | i·kælvet |
| Sidens top | |