i¡jåns

ikke´¡heller

ikke

adv. _ oftest i sideformerne inte, intes. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.4; desuden (med ´k´ som i rigsmål): også e§k AggerSg (Thy)ÌÎ; også (yngre) ek, ekè Anholt; ek $Fjolde; vel også *ejk, *ikj, *ekj HanÌ{; (i bestemte forb., jf. pkt. 1.1, 1.2, 2 og 3.3Ì}; se også DF.V.83, DF.XI.11:) også eki (spor. vsa. *iki) Østjy´M; også e§kè Vestjy (spor. vsa. e§k); også ek $Lild; også *iki Fur; også ¡ekè SØJy, Sønderjy (spor. vsa. ek); også e÷k $Hostrup; nægtelsen trækkes ofte sammen med et foregående trykstærkt ord, som (om muligt) kan få enklisestødÇ°, mens nægtelsen selv ofte reduceres til stavelsesrester som ´ñtj, ´t, ´§t, ja undertiden blot ´" (dvs. vestjysk stød).ÇÌ

\ Ìspor. også *iñtj, (yngre) eñ; også (ældre) *etj KærH´V; Çogså itj (begge former med palataliseret t); spor. også *ejk; Èogså optegnet *etj, *itj, *ejk, (især i ´Ø:) *ikj, *ekj; ¢dog ej§t $Lild; i ´S mest optegnet *i§t(j), *æ§t; £spor. også it; kun $Torsted har itj (med palataliseret t); Àogså (yngre) æ§t, æ§; formerne på ´t (e§t, æ§t) anvendes fortrinsvis sidst i en sætning (før pause); i blandingsområdet A har ældre kilder (fx Lyngby.Opt.) hyppigst e§t, yngre kilder hyppigst æ§; i området indrammet med rødt er også optegnet e§Û, eÛ¶; Îogså (inde i sætning) e§; også e§tj $Agger; dog (ældre) eñtj HundborgH, $Agger; {formen på ´t (e§t) anvendes fortrinsvis sidst i en sætning (før pause); også (yngre) æ§(t) Sall; }formen på ´t (e§t) anvendes fortrinsvis sidst i en sætning (før pause); Ì°dog ænt SDjurs´Ø; også (især ældre) entès/æntès i området øst for den blå linje; ÌÌogså (ældre) it; ÌÇformen på ´t (e§t) anvendes fortrinsvis sidst i en sætning (før pause); også (yngre) æ§; ÌÈmed palataliseret t; også itj Bjerre; Ì¢formen på ´t (e§t) anvendes fortrinsvis sidst i en sætning (før pause); dog (ældre) e§tj, i§tj (Lyngby.Opt.) inden for den grønne linje; Ì£også it/Ái(÷)t (uden palatalisering), især i ´Ø; spor. ældre iñ·t/Áiñ(·)t; desuden (ældre) intès Tønder, entès Åbenrå, *intens NRangstrupH (SJyMSkr.1929´30.149), *intes $Felsted; ÌÀdog iñt, it $Fjolde; spor. også optegnet itj, derimod aldrig (med acc.2) Áit; ÌÎiflg. $Agger erstattende ældre eñt; Ì{det er uvist, om formerne *ejk, *ikj, *ekj (spredt optegnet, hyppigst i VHanH´Ø) er videreudviklinger af ej§t, *itj, *etj (< inte), sådan som det antages i AEsp.Nordjysk.I.256, eller om de skal føres tilbage til et ældre *ikkæ; Ì}formerne med ´k´ anvendes stort set kun understregende (jf. pkt. 2), i en spec. fast forb. (jf. pkt. 1.1 det er der ®ikke ¡fare ved), i en spec. syntaktisk ramme (jf. pkt. 1.2) og/eller i en spec. retorisk figur (jf. pkt. 3.3); hvor mange af disse anvendelsesområder for varianten ikke der er opr. dialektale, og hvor mange der skyldes (ældre el. yngre) rigsmålspåvirkning, er uafklaret; videregående brug af ikke (vel rigsmålspåvirket) ses i nogle få kilder, fortrinsvis forfattere som Schade., And., Blich.; Ç°fx: ¡wÉl¶ ek, ¡ær¶ ek = vil ikke, er ikke ($Torsted), ¡næj¶, do ¡mo¶ et = nej, du må ikke! ($Hundslund); ÇÌdette markeres i JO. vha. bindestreg, fx: do´ntj, ma´ntj = du ikke, hhv. må jeg ikke (Vends), jo´jt, wa´jt = jo ikke, hhv. var det ikke ($Hundslund), Ávi´tj, Ágö´tj = vi ikke, hhv. gør det ikke ($Felsted); di¶´tj, sku¶´tj = de ikke, hhv. sgu ikke ($Vodder), de ka´§ nòw¶ = det kan jeg ikke nå (Ejsing.Sallingmålet.102).

[sideformen inte er opr. samme ord som pron. intet, neutr. af »ingen (< olddansk ein´gi = ikke én), ligsom ikke opr. er et pron. (< olddansk eit´gi = ikke ét, ingenting); jf. Iversen.NG.126, Skautrup.DSH.I.272+II.54, StudierPoulAnd.235f.; sideformen intes henstår uforklaret]

 Næste betydning

1) som alm. nægtelse.

1.1) i alm. "Græ· ka a intj, mæn a ska jör mæ så ¡liè som a ka", så· Maj, haj sku følè hans Kuèn te Jo·r = græde kan jeg ikke, men jeg skal gøre mig så ked af det, som jeg kan, sagde manden; han skulle følge sin kone til jorde (dvs. til graven). AarbVends.1929.284. ja wi fik ¡wòs ¡bjÉr¶èÛ da, òsè ¡gòt, mæn dæ wa ¡manè, dæ ¡gjow· ¡e§t = ja, vi fik os bjærget da (på trods af den forsinkede høst), men der var mange, der ikke gjorde. Thy. it fek han mi¶èn aw¶ èt, de a ve ow¶ = ikke (at) han fik mén af det, så vidt jeg ved. MØJy. o e’t så snår en møer ham, så ska en høør hans Snak om åll de, han hår no åpløwet = og ikke så snart man møder ham, så skal man høre på hans snak om alt det, han nu har oplevet. AAnkerstrøm.B.25. _ (hyppigt anvendt i "underdrivelser", hvor man indirekte får udtrykt en egenskab el. et forhold ved at benægte modsætningen, jf. Skautrup.B.34f.:) naar man har givet et Raad, som er befundet at være godt, faaer man ofte den ærligmeente Roes og Tak: "jeg mærker, han er ikke dum." (han = du, jf. Çhan 2.2). NFogtmann.1812. Siges der om en Handel: "Han æ hælsen et’ blöwen hi¶el snöt" (= han er ellers ikke blevet helt snydt), kan det i givet Fald udlægges: "Han har gjort en glimrende Handel". AarbSkive.1939.38f. da ¨ wo Mue so, hujen Pie aa mæ hai fot wo Kleje spolieret, bløw hun grow kyw ow et, aa de wa itt fri faa, te hun skjældt ui = da vores mor så, hvordan Per og jeg havde fået vores klæder ødelagt, blev hun meget ked af det, og det var ikke fri for, at hun skældte ud. JyUgeblad.II.414. _ (ligesom på rigsmålet kan nægtelsen logisk set høre hjemme i en underordet el. (underforstået) overordnet sætning, fx:) æ tro ¡sku j§t, di ha så ¡gåt ¡må¬t ¡no, som ¡vi ªhaj· = jeg tror sgu ikke, de har så god malt nu, som vi havde (i gamle dage). $Vodder. dæ æ et stow¶è skja¿è ¨ ba·rè de it æ i¬èbrañ¶ = der er et stort (lys)skær; (man må) bare (håbe, at) det ikke er ildebrand! $Hundslund. \ faste forb.: ¡og ikke (= heller ikke) se og x. _ også ikke (= selv om ikke) se også x. _ ikke andet end ¨ (= kun) se Çanden 5.2. _ ikke om ¨ (= kun) se om x. _ ikke for godt (= knap nok) se godt 4. _ længe ikke (= langtfra) se længe x. _ det er der ®ikke ¡fare ved (= det gør ikke noget) se Ìfare 2 (slutn.). _ ikke at takke for (el. lign.), derfor ikke = (ikke noget at takke for; selv tak!, jf. Ord&Sag.1995.12ff.) se takke x hhv. derfor 1. _ ikke nogen/noget = ingen/intet [alm., ligesom i talt rigsmål] _ (kombineret med andre nægtende adv.:) aldrig ikke se aldrig 4. _ ikke heller se ikke´¡heller. _ inte ikke se int´ikke.

1.2) i nægtende bisætning knyttet til nægtende hovedsætning (svarende til brugen af ®jo på ældre rigsmål, jf. ODS.IX.94,798) [spor. i Østjy´M og ´S samt Hards; fortrinsvis i ældre kilder] de ku heller ett nejtes, de wa ekki en grumme villele Besætning i aall Maader = det kunne heller ikke nægtes, at det var en overordentlig god besætning (af heste, kvæg mv.) i alle henseender. Schak.V. (Ord&Sag.1997.41). han gik aldrig ud, te han Éki to hans kuèn mæ, dvs. uden at han jo tog sin kone med. MØJy (F.). _ (ofte i talemåder, fx:) En ka aller så ondle spå, de ka ek lisså ondele gå = man kan aldrig spå så underligt, at det ikke kan gå lige så underligt. AarbHards.1930.129.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) som kraftig, understregende nægtelse.

2.1) ikke en smule, ikke en eneste (el. lign., med følelsesladet understregning af den ringe mængde) [spredt i Østjy´M, spor. i NVJy, MVJy´NØ, Him´SV og SønJy] No vil a ick skryw jen oord mier om di poster = nu vil jeg ikke skrive ét ord mere om de sager. Varde (JesRel.1743). han hår ¡e§kè fot èn ¡ø·r fu hans ¡sleÛ¶ = han har ikke fået en øre for sit slid. $Torsted. Ekki it U¶er te nue Mennisk om de, a no hå fotold¶ dæ = ikke et ord til noget menneske om det, jeg nu har fortalt dig. HJens.HDF.14. a ka ¡eki ¡søk èn ¡moçjfi¬ = jeg kan ikke synke en (eneste) mundfuld (mere). $Gosmer. dæ wa eki ¡jet ªhjæm = der var ikke en (eneste person) hjemme. $NSamsø. eki uj¶ a flækèn = (han rørte sig) ikke ud af flækken. $Voldby. \ (hertil, vel < rigsmål:) ikke engang (i kilderne ofte opfattet som ét ord og spor. med trykfordelingen: ikke en¡gang) = selv ikke, end ikke [spredt i Thy, spor. i øvrige Jyll (stedvis med varianten inte)] han wi¬ ¡itj ky·ß èn, han wi¬ ®ekèn¡g嵶 ¡hå¶ èn = han ville ikke købe den, han ville endog ikke have den (som foræring). $Torsted. _ se også »en¡gang 1 (slutn.).

2.2) nej, jeg ¡vil ®ikke (el. lign., som følelsesladet imødegåelse af andres opfordring el. påstand, el. til understregning af egen holdning, opfattelse etc.) [spredt i Østjy´M, spor. i NVJy, desuden Fur og HJørg.Als.] avillek = jeg vil ikke. Ommers (Vistoft.ca.1825). Rigsmaalets ikke ¨ svarer (til) vort jydske eidt (jf. betydning 1). Vort jydske ekki er et mere bidsk og vredagtigt Ord: Mue! mo aidt fo’t Støk Kag mie? _ Nej, do skal ekki, do ho faat tow Støkki (= mor, må jeg ikke få et stykke kage mere? _ nej, du kan tro nej! du har (allerede) fået to stykker!). Bjerre. (når man har brækket benet) Saa er ’et eth møj o stil op for jen ow mi’ Stand, _ næj der erregi = så er der ikke meget at stille op for en af min stand, nej der er ikke! KrJens.JF.11. så¶n gik èÛ pentè it te i gamèl da·w, gjå·w ekè næj! = sådan gik det pinedød ikke til i gamle dage, det gjorde det ikke, nej! NPBjerreg.ÅOmmers.35.

2.3) i andre følelsesladede udsagn; vanskeligere påviseligt, medmindre emfasen kommer direkte til udtryk i kildens oversættelse el. kommentar; modsvarende en generel tendens i ødansk (jf. ØMO.VIII.373) [spor. i Nørrejy (± NJy)] Si de wel a Karren nam· mæ ekki fend· mæ i = se, det vil jeg, fanden tage mig, ikke finde mig i. HJens.HDF.36. æ ¡tow¶ i e ¡tæm·, mæn è ¡kre§k wi¬ ¡e§kè ¡å¶ è ¡ste = jeg tog i tømmen, men krikken ville absolut ikke ud af stedet. $Torsted. Hanns, han er saa pinæffen, saa pinæffen, saa sorr dæ er en bette Kun Piha ve¶ et, saa ka han eke haa et = Hans, han er så kræsen, så kræsen; så snart der er (bare) en lille smule puha ved det, så kan han (simpelthen) ikke have det. Frifelt&Kragelund.DV.29. \ (spec.:) børn, ikke! ¡ba¿r ¡e§k = børn dog ¨ bevares vel dog! Bruges i udråb. *$Torsted.

 Forrige betydning

3) uden nægtende funktion.

3.1) som appel (hvorved man indirekte beder samtalepartneren bekræfte ens opfattelse, afklare ens formodning etc.). Hwa æ de’, ska’ æ høwdæ ett ha’ vand, fa’ di ska’ ad æ kjæhr = hvad er det? skal kreaturerne ikke have vand, før de skal (trækkes) til kæret (at græsse)? AarbSkive.1952.17. a va gon herhen for aa høhr, om Do intj haa faat i gal Pues mæ Dæ hjem ijahs = jeg var gået gået herhen for at høre, om du ikke har fået en forkert pose med dig hjem i aftes (efter en fælles sviretur). CJRLund.TN.12. Da hun så den ungdommelige chauffør, har hun (dvs. jordemoderen) jo nok studset, for hun spurgte: "Der ’ed dæ, der ska’ kyrre?" (= det er (da vel) ikke dig, der skal køre?). AarbThisted.1996.29. _ (undertiden, ligesom på rigsmål, udartet til uvane:) Vå Kat æ dø¶ _ í ¨ Dænd ¡dø· e¡nat _ í ¨ De vå ¡kjöwt _ í ¨ De ¡vå ¡sår¶n ¡go¿j ¡Kat _ í ¨ osv. i en Uendelighed (= vores kat er død, ikke; den døde i nat, ikke; det var trist, ikke; det var sådan en god kat, ikke); Vanen er (ca. 1940) gammel, mindst 50 År, indført fra Tyskland (nicht?), Nyere Form: ¡í å? = ikke også? HostrupD.II.2.60. \ ikke ¡og, ikke ¡også (= ikke også, ikke sandt) se og x hhv. også x. \ (også:) i løs formodning. di kam te¶ en wÉj¶, dæ gik twat øw¶èr ¨ Æ w¶ed itj, åm de wa itj dæn¶, dæ gik øster´øw¶er ¨ we Karstens = de kom til en vej, der gik tværs over, jeg ved ikke (dvs. gad vidst), om det (mon) ikke var den (vej), der gik østover ved Karstens (gård). AarbThisted.1966.307. \ (også, retorisk:) i selvbekræftelse. twij·¬tj a eñtj nåk åpo¶ è (= tvivlede jeg ikke nok på det!, jf. tvivle x), dvs. det anede mig (nok). $Hellum. A ind i e Forrestow aa keg ud; jov regte, som a hoj tent, kam de ikk = jeg (for) ind i forstuen og kiggede ud; jo, rigtignok som jeg havde tænkt: kom de ikke (ganske rigtigt)! NAlm.1874.

3.2) som signal for opfordring, tilbud el. anmodning (idet man på en indirekte, forsigtig måde forsøger at påvirke samtalepartneren). Å ¡hø¶r, bette ¡Nij·ls, ku do ¡entj ¡he·ntj i Spaj ¡Wå¶j uw we ¡Tjå·l = åh hør, lille Niels, kunne du ikke hente en spand vand ude ved brønden. Vends. ka do ¡e§t fo ¡de ¡í æ ¡ho¿j = kan du ikke faa det ind i Hovedet? (dvs. så prøv dog at forstå, hvad jeg siger). $Vodder. vel i Áitj ha et kåp kafè = vil I ikke have en kop kaffe? $Rise. Hvorfor skuld’ vi intes vær Brø’er. Vi er jo oldsammel Adams Bø’n og gi gern haj Pannkager = hvorfor skulle vi ikke være brødre (dvs. enes i fordragelighed)?; vi er jo allesammen Adams børn og gider gerne haft (dvs. vil gerne have) pandekager (dvs. vi har i bund og grund samme interesse). Skovrøy.F.134. må wi§ vær i¿ (= må vi ikke være i), dvs. må vi ikke lege med? Ommers. \ (også, spøgende:) i afvisende svar; i forb. som vil du ikke have en »kattehale, vil du ikke »skide/»blæse i havet etc. (jf. Ord&Sag.2001.32ff.).

3.3) som (retorisk) signal for overraskelse, forargelse, medfølelse [spor. i Østjy; litt.; syn.: dog 2] Men lav æ stær der i æ Köhken for æ Vinner ò sàndser mÉ æ Kantöfler, kömmer dÉ så it ¨ såent fejt fiint Stajsfurværk ret ind å æ Gòsrum = men medens jeg står der i køkkenet foran vinduerne og ordner med kartoflerne, kommer der så ikke sådan et gevaldig fint stadskøretøj lige ind på gårdspladsen. Hagerup.Angel.171. Sprenger hon så ekki åp å wild te¶ å rænd· hende Wæj = springer hun så ikke op (dvs. tror I så ikke, at hun springer op) og vil til at løbe sin vej. HJens.HDF.19. hwor haar A et’ arbejdet aa slidt i mi Daww _ aa no sedder A hær = hvor har jeg dog arbejdet og slidt i mine dage, og nu sidder jeg her (i armod)! AchtonFriis.JL.II.77. Guds Auten ¨ hudden æ de, a ska sih dæ hær? _ ¨ ja, maa do ’k val sæj ed? = guds aften! hvordan er det (dvs. hvordan kan det være), at jeg skal se dig her? _ ja, må du ikke vel sige det (= det må du nok sige!). NBlich.VP.175 (jf. DF.VII.114).

i¡jåns	ikke´¡heller
Sidens top