Ìi·fald
i¡fole| Ìi·fald | i¡fole |
Se også Ìi·fald (subst.)
konj. _ el. spor. (i to ord) i fald. i¡fal¶/i¡fa¬¶ (K 4.6).
[< Èfald; alm. nord for rigsgrænsen]
= hvis, i tilfælde af. A ¡vi¬· ªda så ¡gråw· ¡gja·n ¡sna§k ¡mæ¶ æ ¡præst i¡fa¬¶ a ¡e§t ¡tø·r ham få ¡møj¶ = jeg ville da meget gerne snakke med præsten, hvis jeg ikke tøder (dvs. opholder) ham for meget. Hards. gi’ ham en Allems, i Fald om do kan = give ham en almisse, ifald du kan. KSkytte.B.76. do ku jo ¡kø·v èn puñ to¡bak i ¡fa¬¶ så ¡vår di ¡ha¿r = du kunde jo købe et Pund Tobak, ifald saa var, (at) de har (dvs. hvis de har Tobak). $Vodder. (spøgende:) ¡desèmèsªti¿ å ¡hwesèmènsªti¿ å så¡fræm¶t å i¡fa¬¶ te de sku go ¡hæn¶ å blyw gåt ¡vej¶è å ¡søndè, ¡så tå a mi ¡nøj¶ ¡hat ¡å¿ te ¡kjerk = »dersomenstid og »hvisomenstid og såfremt og ifald at det skulle gå hen og blive godt vejr på søndag, så tager jeg min ny hat på til kirke. $Hundslund.
| Ìi·fald | i¡fole |
| Sidens top | |