Ìhyt

Ìhytte

Se også Ìhyt (subst.)

Çhyt

adj. _ hyt

[egl. ptc. af »Çhytte; spredt i Midtjy (dog kun spor. på Djurs), spor. i NVJy, Sall, Him´V, SØJy og SønJy´Ø]

= i sikkerhed, reddet; i behold. om en killing, der søger ind under Bedstemors skørter: no ¡trow¶r èn nåk, èn æ ¡hyt (= nu tror den nok, den er i sikkerhed). $Torsted. Lille´Rikke havde altid været en Stakkel, saa hun var bedst hyt, hvor hun nu var (dvs. i sin grav). PAlsted.GK.51. i det tørre Aar 1868 kneb det svært med Rug til Brød ¨ saa fik Anders de to Skjæpper o saa wa vi hyt! (= så fik Anders de to skæpper (rug, til låns fra en stor gårdmand), og så var vi reddet). Hards (HPHansen.GF.II.24). så æ ¡hon ¡hyt (= så er ¡hun godt sikret), om en der er blevet godt gift. SSams. de æ mæ li· fjet, æntèn de rænè hæÏè snej¶è, fo ¡a æ gåt hyt i min låµ støwèÏ = det er mig lige fedt enten det regner eller sner, for jeg er lige godt hyttet i mine lange støvler. $Hundslund. (overført:) Nej, havde hun (dvs. den tilkommende kone) endda været 6 Aar yngre end mig (i stedet for 6 år ældre), saa havde a rele været hyt (= så havde jeg virkelig været godt hjulpet). Fjends (AarbKult.1897.132).

Ìhyt	Ìhytte
Sidens top