Èhyp
hyp·hest| Èhyp | hyp·hest |
Se også Ìhyp (subst.), Çhyp (subst.), Èhyp (subst.)
interj. _ med sideformerne hip, hyk, hik. _ hyp alm.; også hip, hep Vends, MØJy (vsa. hæp); også høp Rømø, Sundeved, Als; hyk MØJy´S (F.); hik $Hellum.
[muligvis < rigsmål; syn.: så x (forb. gå så), ts]
= gå så!, fremad! (el. lign.) (i kommandoråb til hest, stud mv.; ofte i gentaget form). hyp el. hip = afsted; rask, stærk (dvs. hurtigt). MØJy (PKnap.1828). I Æventyret om Betè´Pjær og Stu·´Pjær (= Lille Per og Store Per) siger den første til den sidstes Heste:"hyp! hyp! òl· min· hÉ·st!" (= hyp! hyp! alle mine heste!). $Børglum. (under hedeopdyrkningen) var det (på et bestemt husmandssted) konen, der maatte gaa i spænd sammen med studen, mens manden styrede ploven og sae: hyp, hyp. Frifelt.SG.32. Et hult Tramp af tusinde Fødder og ildnende: Hæp!, Hæp! røber, at den store Studedrift ¨ er paa Vej til Markedet. Gejlager.NHF.11. _ (talemåder:) der skal mier te å køhr som hyp = der skal mere til at køre end (at sige) hyp. Sydjy (NMskr.1872.346). Hyp! sa’ han e Mand (= sagde han manden), han kørde (= kørte) tre Mil i tretten Dage (dvs. meget langsomt). Kok.Ordspr.55. \ (hertil muligvis:) (efter tærskningen fik han til kornrensningen) en Maalkstovl aa sed æpo, en Kaaestskovl i den høvve Haaend (= en malkestol at sidde på, en »kasteskovl i højre hånd) ¨ og der var Højtid, Stilhed og Alvor, naar han begyndte: Hip _ hip, et Hip for hvert Kast. *Fjends.
| Èhyp | hyp·hest |
| Sidens top | |