Ìhylke
hylkeret| Ìhylke | hylkeret |
Se også Ìhylke (subst.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) høÏk/høl§k (K 1.5, K 1.6) alm.; hyl§k Thy (F.); også *hylke Hards. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[1636: (præt.) hølcket (SkastTingb.196); muligvis < Ìhylke 1]
1) = mase, slide for at komme fri (af dynd, blød jord) [spor. i Midtjy og SVJy, desuden Ribe (TerpagerÇ.ca.1700)] æn so å høl§kèÛ i BløÛ (= den sad og hylkede i bløde), om Kreatur der sidder i Bløde og arbejder for at komme op. Hards (Røjkjær.Opt.). do sed’er o hølk’er ij et, ska a hjælp dæj aap? = du sidder og hylker i det, skal jeg hjælpe dig op? SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vrikke sig frem (som en sæl på land) [spredt i VHorneH (SVJy)] at fange en Sæl var ikke hver Mand givet, dertil krævedes den Kunst, der vist maa øves i Taalmodighed, at kunne "hølke": nærme sig den krybende paa Sandet med Efterlignelse af Sælens Bevægelser. RibeAmt.1915´18.320. vi ¨ begyndte at hølke, d.v.s. vi hoppede på maven med løftede ben og hoved, samme bevægelse som sælhundene ¨ Mads var særlig specialist i at hølke sælhundene op, sommetider greb han de unge sæler i den ene lap og fangede dem levende. CSør.E.II.97.
3) (overført < betydning 1:) hylke i det, hylke ¡ad ved det, hylke i armod (el. lign.) = have økonomiske vanskeligheder, slås med fattigdom [Hards´SV, NHorneH´V (SVJy), spredt i et bælte øst herfor, desuden $Hurup; se kort; syn.: ¢hakke 6, Èholke]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hañ sejÛr å høl§ker i Ar·mo¿Û (= han) sidder og trækkes med Armod og anstrænger sig for at klare sig. Hards (Røjkjær.Opt.). han blywer ve o hølk ve, får o bjære æ føe = han bliver ved at slås for at bjærge føden. SVJy.
| Ìhylke | hylkeret |
| Sidens top | |