hvor¡fra
hvor¡når| hvor¡fra | hvor¡når |
adv. _ hwæ÷n alm.; også hwa(r)¡hæ÷n, *hvarhæn (fortrinsvis i ældre kilder).
[< hvor ¨ hen(ne), jf. ¢hvor´ slutn.]
1) = hvor (henne, hen)? [Vends´N og ´MV, Læsø, spor. i Vends´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
hwæ·n ¡æ m¶in ¡pij·b = hvor(henne) er min pibe? Højensgård.Saltum.34. Men erre noe mæ intj ka jør we, så ær de da hwæen mæ ær føej = men er der noget, man ikke kan gøre for, så er det da, hvor man er født. Engelund.KletP.I.5. ¡wi ku ¡entj få¡sto¿, hwa¡hæ·n di wè blöwèn ¡å = vi kunne ikke forstå, hvor de var blevet af. BørglumH. _ (med tilføjelse af nyt henne:) hwæ·n er do hæ·n? = hvor er du henne? (også hwæ·n hæ·n ær do? kan høres). AEsp.VO.
2) = (dér) hvor [med samme udbredelse som betydning 1] Gårri war som di flæst goor, men mæ en masse tøjjer laj, der intj war opdyrke, å hwææn der growwe lyng, pås (etc.) = gården var som de fleste gårde, men med en masse tønder land (til), der ikke var opdyrket, og hvor der groede lyng, »pors etc. HornsH. Hon ka jo nemt ha sat dar eej / æ stæ, hvæen a intj hår kun sit = hun kan jo nemt have siddet derinde et sted, hvor jeg ikke har kunnet se (ind). Hausgaard.N. (afvisende svar:) Wet do entj ski·j i Haw¶e, hwarhæ·n de æ dyj·best = vil du ikke skide i havet, hvor det er dybest (dvs. rend og hop!, jf. Ord&Sag.2001.33f.). AarbVends.1942.211. (talemåde:) hwarhæ÷n rålèµi ær hÒwèr èn lò·èn, di¿ ro· kwòn¶ = hvor rålingen (dvs. stuehuset) er højere end laden, dér råder (dvs. bestemmer) konen. $Børglum. \ (også) = ved den lejlighed, på det tidspunkt, hvor. De war jæn å di awtner, hwæen de war rejtji warmt = det var en af de aftner, hvor det var rigtig varmt. *Engelund.KletP.II.6.
| hvor¡fra | hvor¡når |
| Sidens top | |