hvor¡dan
hvor¡fra| hvor¡dan | hvor¡fra |
adv. _ med sideformen hvad·for (NJy, NVJy). _ ¡honsªfå VendsÌ; ¡hwansªfu·r NVJyÌ; ¡hwaªfå Læsø; ¡huèªfå, ¡hwoªfå øvrige ØstjyÇ, Sall, MVJy´ØÇ; ¡huªfå, ¡hurªfå MVJy´V og ´M, SVJyÈ; vo¡få Sønderjy¢; som det ses af noterne 1´2 samt 4, kan trykfordelingen i de nørrejyske hwa´ og de sønderjyske vo´former variere en del, delvis bestemt af ordets stilling i sætningen£, men muligvis også afhængigt af den talendes holdningÀ.
\ Ìden anførte form dominerer i ældre dialekt; men allerede Grønb.Opt. hhv. Schade. har ¡hwaªfå hhv. ¡hwaªfu·r som sideform, og disse former foretrækkes i yngre dialekt; 2.sms.led kan da svækkes (i NVJy > ´®fu) el. omvendt få hovedtryk (hwa¡få, hwa¡fu·r); spredt er også optegnet (som 2 ord med lige stærkt tryk) ¡hwa ¡få, ¡hwa ¡fu·r; Çmarkeret med lyseblåt på kort over Ìhvor; dog ¡haªfå, *haffer SSamsø, spor. som (yngre) sideform i MØJy; i yngre dialekt trænger ¡hwaªfå, ¡hwa®fè frem (spredt også med hovedtryk på 2.sms.led: hwa¡få); kilderne viser intet sikkert om den ældre udtale i Him´Ø; Èogså ¡hwoªfå GørdingH; ¢også u¡få $Vodder; spredt også med trykfordelingen ¡voªfå, ¡vo®fè (fx HostrupD.I.); £(fx Thy´S:) "hwafu gjo do de?" (= hvorfor gjorde du det?) ¨ udtalt alene som et Spørgsmaal, hed det "hwafuer"; À(fx Thyholm:) "Hvafor kam do et?" (= hvorfor kom du ikke?). Hvis vi lægger betoningen paa første stavelse, skal det nærmest opfattes som en bebrejdelse; lægger vi betoningen paa anden stavelse, er det ¨ et spørgsmaal, man ønsker besvaret. Hvis vi derimod siger "hvaffaa" (med helt tryksvag 2.stavelse), opfattes det som en henkastet bemærkning.
[1.led < gammeldansk hwâr, hwôr (i betydningen "hvad"), jf. ODS.III.639 (om parallelkonstruktionen der·for); sideformen har som 1.led pron. Ìhvad, muligvis påvirket af synonym præp.forb. med fremrykket styrelse (hvorfor gør du det? = hvad gør du det for?); jf. også Falk&Torp.315f.; syn.: hvi·for]
= rigsm. Huans fuer bjæler e Baar = hvad flæber Barnet for? Schade.ca.1820. ¡hwa¡får joor do de? _ ja, hwaffå sku a entj jÒr´e? = hvorfor gjorde du det? _ ja, hvorfor skulle jeg ikke gøre det? AEsp.VO. a ¡ve¿Û semèn it, ¡huèªfå de ¡wa, mæn ¡ti¿èn reñ ¡fræ mæ = jeg ved såmænd ikke, hvorfor det var (dvs. hvad det skyldtes), men tiden rendte fra mig. $Hundslund. Hon bløw hwep, a weed ett hwafor, å så kyll hon Puesen mæ Mjelt hejn å Gålt = hun blev pludselig vred (jf. £hvip), jeg ved ikke hvorfor, og så kylede hun posen med melet hen ad gulvet. Mols. ¡Vofå ¡kom¶è hun ¡da ¡í? La ¡vos no ¡gå¶ ¨ = Hvorfor kommer hun da ikke? Lad os nu gå. HostrupD.II.2.191. der æ så møj, dæ kunnd ha wan, / åå, hwofå bløw et ett? = der er så meget, der kunne være blevet (til noget); åh, hvorfor blev det ikke? ABerntsen.M.26. Men skjemt En æ Suel æbågh ve æ Hatt, / hufor skuld En så blyw hjejn om si Hjatt! = men skimter man solen bag ved de mørke skyer (jf. hat 3.3), hvorfor skulle man så blive syg om sit hjerte (dvs. fortvivle)? Noe´Nygård.J.33. (drilleri:) når A spørger: hufår? kan svares: få de 嬷 nar· sku ha nåwèt o får¡oñèr si öw¶èr o do sku vær dæñ fø·st (= fordi alle narre skulle have noget at forundres over, og du skulle være den første). $Darum. _ (talemåde, med varianter:) Bann eet fa·r du ve hvafo·r = band ikke før du ved hvorfor. Schade.30. \ (hertil:) hvadfor´mons¡tid [jf. ordtypen hvissom´en(s)¡tid mv.] ¡hwansfumons¡ti¿ = hvorfor vel egentlig. *$Hurup.
| hvor¡dan | hvor¡fra |
| Sidens top | |