¢hvor´hvor·for

hvor¡dan

adv., adj. _ med sideformerne hvor¡dant, hvodden, hvon(t). _ a) hvodden (en tostavelsesform med tryksvækket 2.stavelse, dominerende i hovedparten af Jyll): »kort 1 (med noter); i svagtryk tabes evt. stød, og ordet reduceres ofte til en enkelt stavelseÇÈ. _ b) hvon(t) (en enstavelsesform, dominerende i store dele af Nordjy samt Sønderjy´SØ): »kort 2 (med noter). _ c) hvor¡dan(t) (en tostavelsesform med hovedtryk på 2.stavelse, dominerende i yngre dialekt (dog kun spor. optegnet i Thy´S, Hards og Sønderjy´SØ), spredt også optegnet i ældre kilder): »kort 3 (med noter).

\ Ìdog *hudden spredt i yngre kilder; Çspor. også *hvuen; dog hu·rn Ejskjær.Brøndum.135, huèn Ejsing.Sallingmålet.102, *hwor·en TKrist.BT.30 (mv.); Èdog hu¿(è)n Thyholm (fx DaDial.II.36), spor. som sideform i øvrige område; spor. også med ´t (huÛ¶ènt, hu¿nt); ¢spor. også hwor¶n; spredt også (fortrinsvis yngre) hu¿èn; også hor¶(è)n spredt i Hards (fx Skautrup.H.I.166), $Vroue; £dog kun få optegnelser fra Djurs (bortset fra ´SV og Mols); i det meste af området også (fortrinsvis yngre) hu·èn; også (ældre) hwoÛèn Ommers´V; også hu¿èn, huj¶èn Rougsø; Àspor. også huñ¶èn (ved sammenblanding med kortformen huñ¶ etc., jf. note 14); også (yngre) hu·èn; også huj¶èn spor. i ´V og ´S; Îogså *hwodden spredt i ´M og ´S; {også huÛ¶èn (fx $Give, $Jelling); }dog vor¶èn $Aventoft; spor. også *hvurren; Ì°i de ufarvede dele af SønJy er type a sjælden, og der kan vanskeligt fastslås en dominerende udtale: udèn $Rømø, vornt, vurnt $Brarup, votèn $Fjolde; ÌÌogså hwa÷nt (ældre hwan·t) Vends´MV og ´SV; også hwañt (og spor. huñt) Thy; spec. hwañ(·)t $Havbro; udtalen i det øvrige Him´V er uvis, da kilderne herfra alle er ældre (uden lydskrift); ÌÇspor. også optegnet længere mod nord og nordvest; ÌÈogså voñt spor. i ´NØ; Ì¢i de ufarvede dele af Jyll er enstavelsesform sjælden (medmindre ordet står tryksvagt, fx hun $Agger), dog: hon¶ spor. i Hards´M og Fjends´N (fx i HPHansen.Opt.), *hunt spor. på Mors (fx Skyum.Mors.II.262), huñ én optegnelse i HidsH (MØJy), hun¶ spor. på Mols (Djurs), *hun(n) spor. i GjernH ogVoerH (MØJy), huñ¶ $Jelling, *hvon¶ spor. i SlaugsH (SVJy); Ì£også hwa¡da÷nt (ældre ´¡dan·t) Vends´MV og ´S, hwa¡dan·t $Haverslev, hwò¡dån(t) $Læsø; spor. også med svækket 1.stavelse hwe´; spor. overalt yngre hwo¡dant; ÌÀogså hu¡Ûañt, (yngre) hwò¡dañt; spec. hwòr¡dan·t $Lild; ÌÎoveralt også yngre hwo¡dan (og denne form er langt den hyppigst optegnede fra Hards og Sall); også hu´, hwò¡dañ§t spor. i Thy´S; *hudant Mors (Schade.); også hu¡dan· 2 kilder på Mors; også *hvodant Fur; Ì{i hele området syd for Him er typen stort set kun optegnet i yngre kilder; afvigende: hwo¡dant, fo¡dant (jf. Èhvor) $Storvorde; også hu¡dant RindsH (én optegnelse); ho¡dan $Voldby, sideform på Anholt; Ì}også (h)wo¡dan, (h)wu¡dan (jf. K 3.2); Ç°dog wo¡dan $Mandø, vu¡dant, $Brarup; også (forvansket) *voñ¡dañt, *voñtdan KærH, Ávorndan $Rise; også (ældre) u¡dan $Mandø, $Vodder, $Rømø; ÇÌogså (yngre) vo¡dan; også (forvansket) von¡dant LundtoftH; ÇÇogså (yngre) vo¡dån, (spøgende?) *hvodånne; ÇÈfx huÛ¶èn > ®hun $Agger.

 Næste betydning

1) (som adv.) = rigsm. A veed it hudden de æ, a æ saa hiamsk i Dau = jeg ved ikke, hvordan det er (dvs. hvad det kommer af), (at) jeg er så utilpas i dag. SØJy (NVDorph.1833). Hon¶ wa¶ èt, blöw vi hij¶l færdig i Gu¶er = hvordan var det, blev vi helt færdige i går? HPHansen.SB.142. fræ dæñ¶ tij¶ ha·Û di så manè ræmsèr åm wÉj¶rèÛ, hwant de sku blyw· = Fra den tid havde de så mange remser om vejret, (der forudsagde) hvordan det skulde blive. Kvolsgaard.L.51. Får è ¡fø·st ha vi ¡í Tí ¨ no ska vi jo da ¡føst væ ¡færè mæ å ¡så¶ _ ¡så ka vi ind¡da ¡se¶, vo¡dan = Foreløbig har vi ikke Tid (til at rejse på besøg), nu skal vi jo først være færdige med at så ¨ _ så kan vi siden se, hvordan (dvs. hvad det kan blive til). HostrupD.II.1.169. hvondt di så næ dem, / så æ vi dò med dem / liså lavndt som ens tanke kå ræk’ = hvordan de (dvs. vore børn) så (end) klarer sig, så er vi dog med dem (dvs. så bekymrer vi os dog om dem), lige så langt som ens tanker kan række. MartinNHansen.M.45. _ (ofte i fortællestil, fx:) u¡dan de no ¡gek hær ¡e§t ªgek, så ¡æ·ñ èt ¡mæ di ¡v欧t = hvordan det nu gik eller ikke gik, saa endte det med, at de væltede. $Vodder. Saan gjäk Sommerin, hwädan den kun = sådan gik sommeren, hvordan den kunne (dvs. som den kunne bedst). JPChrist.Gr.17. _ (hyppigt i udbrud af overraskelse, forargelse, hån etc.:) Mæn hud¶en Dæw¶len hår I fot Hold¶ i old· di Eg¶ i di hæ· Wenterdaw·? = men hvordan pokker har I fået fat på alle de æg i de her vinterdage (dvs. her midt om vinteren)? HJens.HDF.23. hun æ¶ èt do ¨ go å ¨ skøwÏè å¡stæj = hvordan er det, du går og skævler af sted (dvs. falder over dine egne ben)? MØJy (DF.V.84). sij¶ te ham ¨ hwant haçj jö sæ te! = se til ham ¨ hvordan han gör sig til! siges f.eks. om en stor gammel krik(ke), der gör sig ud til bens. $Hellum. \ faste forb.: hvordan og/eller sådan = enten på den ene eller på den anden måde; enten det ene eller det andet [spredt i MVJy´N (med Thyholm), på Mors, i Ommers og MØJy´Ø; spor. i Sydjy] A æ den øngst o fir søskend, de ku baade væ huen aa saaen (= jeg er den yngste af fire søskende; det kunne både være hvordan og sådan), dvs. det kunne være en fordel og det modsatte. MØJy. Familien kendte man, "de andre" kunde være (betænkeligt) baade "hudden og sorren" (i tilfælde af giftemål). AarbHards.1928.14. æñ§tèn a gjör hu¿èn hæ sö¿èn, ær è li© gal¶ = enten jeg gør det ene eller det andet, er det lige forkert. $Vroue. _ hvodden og hvor¡dan (med kombination af udtaletype a og c, jf. artiklens hoved). Hwudden _ aa hwodan, de ved a eet. De æ der ingen, der ved te full = hvordan og hvordan (dvs. hvordan det nu lige er, at trofast indsats altid bliver til gavn), det ved jeg ikke; det er der ingen, der helt ved. *PAlsted.F.162. *SVJy.

 Forrige betydning

2) (som adj.) = hvilken (slags) [spor. afhjemlet; syn.: Ìhvilken 1] hwant i tjòw·l wa bruj¶èn i = hvordan en Kjole var Bruden i? Vends. hwant wÉj¶èr mon wi fo¿r i må·r = Hvordant vejr mon vi få i morgen? Kvolsgaard.L.139. Hvordan Forældre mon den Dreng har? Hards (Krist.JyF.XIII.379). De ka væe do ¨ ka rejn ue vorn si· den vælte = det kan være, at du kan regne ud, til hvilken side den vælter (dvs. bygningen, når den engang styrter om). Haderslev.

¢hvor´hvor·for
Sidens top