hvissom´ensinde(n)s´¡tid
hvissom´¡tid| hvissom´ensinde(n)s´¡tid | hvissom´¡tid |
konj. _ med sideformen (i)hvissom(s)´¡tid. _ evt. forstavelse (før 2.led): ´®èns´ _ afvigende 2.led: ´¡si¿ $Houlbjerg; også ´ªdi HadsH (MØJy).
[dannet som yngre parallel til hvissom´en¡sinde (evt. med falsk overførsel af ´s´), sideformen muligvis under påvirkning af hvis´en(s)´¡tid; jf. FestskrHPHansen.338ff.; Nørrejy (med tilgrænsende sogne af ØSønJy), spor. i SønJy´M; syn.: dersom´en(s)´¡tid]
= hvis, såfremt. NBlich.VP.156. (selvhøjtideligt:) "Jo a ska sei vos, at, naar, hvissomemsti ¨" (= jo, jeg skal sige os, dvs. fremføre, at når, hvis ¨). Vends (JySaml.4Rk.I.417). hwisèmèns¡tij¶ (og tilsvarende udvidede konjunktioner) har nok en spøgende betydning, men vist også afdæmpende (og måske henholdende). $Haverslev. hwesomèns¡ti¿ ¨ bruges dvælende og med eftertryk, bruges næppe af den yngre generation. $Gosmer. (spøgende:) ¡desèmènsªti¿ å ¡hwesèmènsªti¿ å så¡fræm¶t å i¡fa¬¶ te de sku go ¡hæn¶ å blyw gåt ¡vej¶è å søndè, så to a mi ¡nøj¶ ¡hat ¡å¿ te ¡kjerk = dersomenstid og hvisomenstid og såfremt og ifald at det skulle gå hen og blive godt vejr på søndag, så tager jeg min ny hat på til kirke. $Hundslund. hwissommensti te A ma fo Messingjens = hvis jeg må få (dvs. købe) Messingjens (en "pensioneret" remontehest). Blich.EB.36. Mæn hwæssemsti¶ A sø·, te Jæns Tu¶en wa en knöw¶ Kå¶l, så löw¶ A. A· næj¶, de wa li·g twat imo¶ = Men hvis jeg sagde, at Jens Torn var en pæn Karl, så løj jeg. Å nej, det var lige tvært imod. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.47). \ (yderligere udvidet:) hvissom´(en)´nårens´¡tid = d.s. (med sidsteled lånt fra når´en(s)´¡tid) [spor. i Ommers, MØJy og Hards] FestskrHPHansen.341.
| hvissom´ensinde(n)s´¡tid | hvissom´¡tid |
| Sidens top | |