hvisker
hvisle·pibe| hvisker | hvisle·pibe |
verb. _ med sideformerne hvistle, hysle. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.8; desuden (i betydning 1) hwistèl Hards (øst´ og sydpå til linjen A´A, iflg. 1.sms.led af hvisle·pibe); overalt også yngre hwisèl (rigsmålspåvirket). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) $Vorning, $Voldby, MØJy´S, Samsø, Bjerre; *hvisselj NHorneH (SVJy).
\ Ìdog hwisèl $Agger; Çdog *hwøjsel Randers (Krist.DS.NyRk.VI.50), hwæj·sèÏ $Tved, hwejsèÏ $NSamsø; Èpå grundlag af relativt få, fortrinsvis yngre optegnelser.
1) = rigsm. [spor. i Nørrejy] han hweslèr mellem tænderne. AEsp.Læsø. \ (også) = pibe (om hund). som a sad allerbedst, gav hunden sig til at tude og hvisle. *Vends (Krist.DS.IV.553). *$Torsted. \ (hertil vel, lydligt sammenblandet med Çhvæse:) Hugormene kom også, de peb, og de hvæslede. Ommers (Krist.DS.II.197).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fløjte (med munden el. på »hvislepibe) [vel lydefterlignende; Vends´MV, Thy, Mors´N, MØJy´SØ, spredt i Hards´N (med tilgrænsende sogne i Sall og Fjends), spor. i øvrige Nord- og Midtjy samt Sydjy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Om menneskelige Beboere mindes man kun, naar en Hyrdedreng, omringet af nogle vantrevne Faar, hvisler paa sin Toskillingsfløite. Blich.VII.74. Hvis et Bæst (= en hest) ikke kunde komme af med Vandet, så ¡hwejsÏè di ¡får¶è så kuñ è ¡stå¬ (= så fløjtede man, fordi så kunne den pisse, jf. stalle x). $NSamsø. (overtro, kendt fra ældre kilder i hele Nørrejy:) næ¿r fòlk hyslèr åm aw·tènèn, så ka¬èr di dæñ slæm· te dæm· = når folk fløjter om aftenen, så kalder de den slemme (dvs. fanden) til sig. $Lild. (overført:) haj war så ga¶l, haj hwissèlt (= han var så vred, at han hvislede), sml. fløjtende gal. AEsp.VO. \ (også:) om vind, luft [spor. i Nørrejy] æ veñ¶ hwislèr i æ da·rspræ§kèr = vinden hvisler i dørsprækkerne. $Vroue.
3) = liste; luske; pusle; hviske [spor. i Østjy] hon kam ¡hwisèÏi så ¡steÏ = (hun kom) gående lydløst. SSams. låpperen hwisselt i sængehal¶mi (= lopperne hvislede i sengehalmen), med biforestilling om en hvislende lyd. AEsp.VO. No Utøw ha beje Nætte faawollt no Ballade, men no wa dæ engen, dæ hvæsselt mie = noget utøj (dvs. nogle skarnsfolk) havde begge nætter forvoldt en del ballade, men nu var der ingen, der luskede om mere. PJæger.G.56f. Et rigtigt forsvarligt Stykke Muldvarpearbejde havde han faaet udført ved at gaa og hvisle (= hviske) i Krogene. KSkytte.PS.138.
| hvisker | hvisle·pibe |
| Sidens top | |
}){kind=link}