hviske·leg

hvisle

hvisker

subst. _ hweskèr _ genus: mask.

= hviskende lyd. (spøgende:) De skul· ha wat i Hwesker, mæn de blöw¶ i Rå·ber (= det ¡skulle have været en hvisker, men det ¡blev en råber); om den lille Fjært (= fis), der blev for stor. *AarbVends.1942.213. *BørglumH.

hviske·leg	hvisle
Sidens top