¢hvip
hvip·gal| ¢hvip | hvip·gal |
Se også Ìhvip (subst.), Çhvip (subst.), Èhvip (subst., interj.), ¢hvip (subst.)
adj. _ hwep
[af uvis opr., muligvis beslægtet med vip x; Vends´V, Han, NVJy, NØJy, MVJy, MØJy (±SV), Djurs´V, spor. i øvrige Nord- og Midtjy samt i Sydjy´N; se kort; syn.: hvip·gal, hastig 2, hvir 1, snur x]
 |  Tæt afhjemlet |
= ilter, opfarende, irritabel; kort for hovedet; fornærmet. hvep bruges om en, der er bleven fornærmet eller "gal i Hovedet" ¨ og derfor intet vil sige og tager lidt vel rask og haardt fat i alt. MØJy. hwep ¨ (om) pludselig Vrede, som ikke stikker dybt og kan formodes at fortage sig snart. $Gosmer. de to gamle Mennesker var saa tilpas med hinanden, at det var en Fryd. Hun kunde i Stødtal (= nu og da) blive lidt "hvep" paa Niels, men han var ¨ ogsaa en Spilopmager. HimmerlKjær.1918.106. _ (som substantiveret adj.:) a gik derfuer _ som a saa tit haar gjow, nær Kjesten er ve æ Hwep _ hen i æ Gjejskammer fuer aa legg der aam æ Nat = jeg gik derfor, som jeg så tit har gjort, når Kirsten er ved det hvippe (dvs. er i det fornærmede "hjørne"), hen i gæstekammeret for at ligge der om natten. VilbMøll.PS.III.68 (og andre steder i forfatterskabet, dér skrevet Hwepp). \ (også) = forbavset, befippet [spor. i NVJy og Hards´N]
| ¢hvip | hvip·gal |
| Sidens top | |