Èhvip

£hvip

Se også Ìhvip (subst.), Çhvip (subst.), Èhvip (subst., interj.), £hvip (adj.)

¢hvip

subst. _ hwep _ genus: fk.

[af uvis opr. (men formentlig indlånt, i betragtning af den altovervejende brug af efterhængt artikel ´en (skønt man iflg. K 7.1 skulle vente foranstillet artikel æ); muligvis beslægtet med Ìhvip; spredt i Thy, Hards, SVJy´N]

(i kortspil:) Man spillede "Fed´og´mawer", Firkort og lign. ¨ En Hwip var det Tilfælde, hvor enhver ¨ fik et Stik, og blev man enige om at tage "Hwip’en", ville det sige, at man spillede en Omgang til dobbelt Takst. Hards. Naar hver af de Spillende i Tre´ eller Firkort faar et Stik, kaldes det "Æ Hvep", og de næste tre eller fire Omgange spilles der med dobbelt Indsats. Thy. no gjælèr hwepèn! siges i kortspil, når de sidste afgørende kort er på hånden. $Agger. ¡No gj欶èr ¡hwepèn en ¡skjæ϶èµ! ¨ denne vending brugtes konstant, når man nåede sidste stik i fir´kort, idet den, der fik dette stik, strøg gevinsten. Hards. \ (overført:) nu gælder hvippen om en skilling/skid = nu gælder det; nu må det briste eller bære [spredt i samme områder, desuden spor. i Him, Sall, Fjends´N og ØSønJy´N] no gjæ¬è hwepèn åm æn skjæl¶èµ, siges når noget står på spil. $Agger. de gje¬èr hwepèn åm en skír (= skid), især om en hurtig, afgørende beslutning. $Vroue. de gjelè li·© hwepèn åm èn skí = nu eller aldrig. Sall.

Èhvip	£hvip
Sidens top