hvinniehvinske

hvinsk

adj. _ hwinsk/hwiñsk/hwiçjsk (K 4.4) (spor. vsa. former med ´e´).

[< hvinnie; Vends (±NØ), Læsø, NØJy, MØJy, DjursAnholt), spor. i øvrige Nord- og Midtjy samt i Sydjy´N; se kort; syn.: Çhvint]

Tæt afhjemlet

= utilnærmelig (fortrinsvis om hoppe, i omgang med andre heste el. med mennesker; spor. overført om pige). (at være) hwinsk ¨ er en hestefejl, der viser sig ved, at hoppen slår ud, småpisser og hviner; den kan få sådanne anfald, ikke blot når den skal bedækkes (et foretagende der i reglen ikke lykkes), men også når den skal spændes for. AEsp.VO. hwinsk = Fejl hos Hopper, der ikke taaler at noget rører ved deres Hale, og særlig hvis Tømmen kommer under Halen. Saa slaar de ud og er vanskelige at have med at gøre. MØJy. \ (også, overført) = tosset, skør [spor. i Nord- og Midtjy] "Hov, hov! Er du hvinsk? ¨" = hov hov, er du rigtig klog? KBecker.UF.I.94. da a fortoel de te Kjesten bløw hun hiel hwinsk aa bandt aa baldyre = da jeg fortalte det til Kirsten, blev hun helt skør og bandede og svor. SkiveU. 29/10 1915.

hvinniehvinske
Sidens top