hvingle·vorn
hving·storme| hvingle·vorn | hving·storme |
subst. _ med sideformerne hvingel·storm, hvin·storm.
[vist < hvinge 2 i udvidet betydning (= rase, jf. ODS.VIII.892, ligesom i hvinge·gal); sideformerne vel dannet i tilslutning til Çhvingle hhv. Ìhvine 1; Thy´M, Hards´MV, spor. i øvrige Vestjy (± SVJy´S) og i Him; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= stærk storm. \ (hertil, litt.?): hvingel·pust. Faa Minutter efter kom der et hvingelpust flyvende, fyldte Sejlet og trykkede Baaden over, saa den næppe havde rejst sig mer. *EBertels.H.33f.
| hvingle·vorn | hving·storme |
| Sidens top | |