hvingle·syg
hvingle·vorn| hvingle·syg | hvingle·vorn |
adj. _ med sideformen hvingleret. _ hweµ·lèrè GjernH (MØJy); veµlè Åbenrå.
1) = i ujævn bevægelse [< Çhvingle 1; syn.: hvingle·vorn 1] De æ nøj væµlere (= det er noget hvingleret), naar man færdes over noget ujævnt. *Thy. veµlè å gichlè (= hvinglet og giggel), om skuffe, der er slør i. *Åbenrå.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = vankelmodig [< Çhvingle 2; spor. i Hards´V; syn.: hvingle·hovedet 2, hvingle·sindet, hvingle·vorn 2] Noe´Nygård.J.66. \ (også) = uligevægtig [syn.: hvingle·vorn 4] *Djurs.
3) = svimmel [< Çhvingle 3; spor. i Østjy´M, desuden én optegnelse fra Thy; syn.: hvingle·hovedet 1, hvingle·vorn 3]
| hvingle·syg | hvingle·vorn |
| Sidens top | |