hvingler
hvingle·skank| hvingler | hvingle·skank |
adj. _ afvigende 1.sms.led: også hweµ§kèl´ spor. i SVJy.
[< Çhvingle 2; Vends (±SV, og kun spredt i ´SØ), NVJy (med tilgrænsende sogne i Han), MVJy (± Fjends´M og ´S), SVJy (±Ø, ±S), spredt i Him og MØJy´M, spor. i øvrige Nørrejy (± SØJy´S, ± SVJy´SØ); se kort; syn.: Èhvingel 3, hvingle·hovedet 2]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= vægelsindet; tvivlrådig. Den Kone er saa hvingelsindet, saa hvad hun bestemmer i Dag, det bestemmer hun om i Morgen. Vends. di ¡hweµ§kèϪsiñè ka èn ¡e§t ¡stuèl ¡o¿, ¡di ka blyw ¡omªsiñè öwèr èn ¡da·rªtræ¿ = de vægelsindede kan man ikke stole på, de kan blive omsindet (dvs. skifte mening) over et »dørtræ. SVJy. \ (også) = uligevægtig, med svingende humør; genstridig; hidsig [spor. i NVJy og MVJy] En karl karakteriserede sin lidt ¡hweµèlªseñè (humørsvingende) madmor således: hiñè baro¡me·trom stor o wañ· å war·m i¡får å blæst å tår·n i¡bå¿© (= hendes barometer står på vand og varme først, og blæst og torden bagefter). $Vroue. ¡hweµèlªsenè = hidsig, når én er nem til at blive ond (= vred). Thy.
| hvingler | hvingle·skank |
| Sidens top | |