hvingle´i´vifthvingle·sindet

hvingler

subst. _ hweµ·lèr $Lødderup.

[< Ìhvingle; spor. i ældre kilder fra Vends, Mors og Hards]

= person, der driver tuskhandel; pranger. Vingler = En der pranger med gamle Heste og Køer, især gjør Byttehandel; kaldes og en Hælmuspraanger (jf. helmisse·pranger). Mors (Schade.ca.1820). Æ Hvinglerer = den laveste Klasse af Hestehandlere, "Helmis´pinere". Mors.

hvingle´i´vifthvingle·sindet
Sidens top