Çhvingel

Ìhvingle

Se også Ìhvingel (subst.), Çhvingel (subst.)

Èhvingel

adj. _ (l/Ï K 4.8:) hweµ¶èl

 Næste betydning

1) = vakkelvorn [< Çhvingle 1] *$Darum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = svimmel [muligvis ved afkortning < hvingle·hovedet, hvingle·syg; Han´Ø (med tilgrænsende sogne i Vends), NØJy (± Him´NØ), MØJy (±NV, men inkl. tilgrænsende sogne i SØJy), spredt i Hards´S (med tilgrænsende sogne i SVJy), spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: hvimmel]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Anders ¨ ville bukke sig efter spanden, da han pludselig følte sig hvingel og kvalm og måtte gribe i svinebøvlets (= svinestiens) forgnavede kant for at holde sig oprejst. KEPed.FA.63. To A trowr, A er hwengel. De’ er wahgt, A ka’ døl’ e = jeg tror, jeg er svimmel (af spiritus); det er knap, jeg kan skjule det. Klastrup.KPM.93. mi Howed er saa hvingel, nær a let’er ’et fræ æ Pued = mit hoved er så svimmel, når jeg letter (dvs. løfter) det fra puden. KrJens.JF.32. \ (hertil:) hvingel·hed = svimmelhed [spor. i Østjy´M]

 Forrige betydning

3) [muligvis ved afkortning < hvingle·sindet] hvingel = tvivlraadig. *HornsH (Vends).

Çhvingel	Ìhvingle
Sidens top