hvid·torn
hvid·ved| hvid·torn | hvid·ved |
adj. _ afvigende 1.sms.led: hwi·´ Sall; vi¿è´ $Løgumkloster.
[spor. afhjemlet; fagsprog]
= hvidglødende. Vinje æ jern så vå hvievarm _ sorn javnt injnen det smelt _ gik æ smejen løs = når så jernet var hvidglødende, sådan lige inden det smeltede, gik det løs med smedningen. SAndres.JBE.29.
| hvid·torn | hvid·ved |
| Sidens top | |