hvidte
hvid·terne| hvidte | hvid·terne |
subst. _ hwitèls _ genus: stof´neutr.
[spor. i Østjy]
= hvidtekalk (dvs. opslemning af kalk, som man hvidter, kalker med). _ (spøgende:) læ mæ få no hwittels i met kaffe (= lad mig få noget hvidtelse i min kaffe) ¨ om fløde. AEsp.VO.
| hvidte | hvid·terne |
| Sidens top | |