hvid·skuret

hvid·stegt

hvid·slagen

adj.

[< slå x; spor. i ØLisbjergH (MØJy)]

= bleg (af skræk mv.). A var saa hvidslagen af Rædsel og sagde, a vilde ikke blive ved at bo i det Hus for aldrig det (= afgjort ikke). Krist.DS.NyRk.II.137.

hvid·skuret	hvid·stegt
Sidens top