Hvid·skind
hvid·slagen| Hvid·skind | hvid·slagen |
adj. _ afvigende 1.sms.led: også hwi·´ $Give, $Jelling.
[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
(om træ) = skuret hvidt, skuret helt rent. Før fernissens tid blev bræddegulve skuret hvide med skurevisk samt sæbe, soda, sand, evt. kalk. Ligeledes blev bryggersbord, køkkenbord og folkestuebord hvidskurede; man havde hvidskurede borde til langt op i dette årh. (dvs. 1900´t.). AEsp.VO. sengedørene (jf. al¡kove) var, som dørene i stuen, ¡hwiªsku¶rèÛ. Mors. Enkelte gamle koner gik med hvidskurede træsko med brede messingkrammer om (jf. kramme x), også disse skulle skures hvide, særlig når den gamle skulle i by. AarbHards.1952.105. Bøtten (til mælk) holdtes hvidskuret og med Gjordene blanke som Sølv. Ussing.Erritsø.42.
| Hvid·skind | hvid·slagen |
| Sidens top | |