ÌhvidÈhvid´

Se også Ìhvid (subst.), Èhvid´ (sms.led)

Çhvid

adj. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1, 2.1, K 4.1. _ som 1.sms.led: se Èhvid´. _ neutr.: (K 7.4:) hwit NØVends, $Anholt; hwet NØDjurs, Samsø; vet Sønderjy´SØ; (som adv. og som prædikat i det/der´sætninger) hwit $Houlbjerg. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.1. _ komp. og sup.: hwi·èr hhv. hwi·èst Vends, Mols; hwi·dèr hhv. hwi·dèst $Læsø; hwijèr hhv. hwijèst $Erslev; hwi·rè hhv. hwi·rèst $Houlbjerg; Ávi·rè hhv. Ávi·rèst Sundeved; (komp.:) hwi·èr $Rødding; hwi·Ûè $Give; (sup.:) hwiÛèst $Lild; stedvis oplyses, at ordet ikke gradbøjes (fx $Gosmer, $Bov).

\ Ìdog hwij¶ $Agger; også hwíÛ spor. i Thy´N; Çdog hwi¿Û $Hellum; også hwij¶ ´SØ; Èogså hwi¿ NørlyngH; ¢også hwiÛ¶ Fur; Àogså hwi¿Û spor. på SDjurs; også hwij¶ $Anholt; også *hwir¶ spor. i VLisbjergH; £også hwi¿r; også hwí, hwi¿ spor. i ´NV og ´NØ; også hwir¶ SkodborgH, LysgårdH; Îogså hwi¿ $Ål; også wi¿Û ´SV (jf. K 3.2); {også wiÛ¶; }også wij¶; Ì°dog vi¿r $Agerskov (og spor. i øvrige område, undt. TonalOmr, jf. K 1.9); også wi¿è ´NV (jf. K 3.2); også vi· Angel; ÌÌbemærk forskellig udtale af í på Rømø hhv. fastlandet (jf. K 2.1); spor. også vi¿(è); ÌÇogså vit; ÌÈdog hwi· $Tolstrup; Ì¢også hwi·Û, hwi·; Ì£dog hwij· $Agger, $Erslev; ÌÀhovedsagelig baseret på oplysninger fra ´MV; ÌÎdog hwi $Rødding; også hwi· $Vroue; ingen oplysninger fra Fur; Ì{spor. også hwi·; Ì}også hwij $SSamsø; Ç°også hwi· ´NØ; ÇÌogså wij·; ÇÇogså Ávi·è; ÇÈdog vi·r $Agerskov, $Hostrup; også vi· $Aventoft, KærH; også Ávi· Angel; Ç¢også vi·r Lyngby.Opt.

[mht. formen hwi§t (i Sall) se DF.XXXIX.36; formen vit (i Fjolde) < nedertysk witt]

 Næste betydning

1) = rigsm.

1.1) i alm. (vi fik) vi¿ fårkèl på¿ åm syñda å de sku vi så gå¿ i¿ he·lè æ u·ch te næstè syñda = hvidt forklæde på om søndagen, og det skulle vi så gå med hele ugen til næste søndag. $Aventoft. æn ¡sort ¡siϧkè ¡kjúl å èt ¡vi¿r ¡slø¿r = en sort Silkekjole og et hvidt Slør, det var Brudekjolen. $Vodder. vi fik (i 1807) det sidste af det hvide Korn hjem den 2. September (dvs.) Rug, Byg og Havre (i modsætning til boghvede). Mortensen.Balle.265. ¡víè æ ¡enè ¡far· = Hvid er ingen Farve, sagde de gamle. $Vodder. (spøgende:) hwi¿Û imæ¬ æ skå¬èrèr (= hvid mellem skuldrene), dvs. bleg i ansigtet. AndstH (F.). _ (ofte anvendt i sammenligninger, også spøgende:) så hwi¿Û i æ huw¶è som Skja·n kjær§k, o dæñ¶ æ kal§kèt mæ swòt = så hvid i hovedet som Skjern kirke, og den er kalket med sort. Vestjy (F.). _ (vejrregler, med varianter:) en ¡gre¿n ¡iw¶Ï gær en hwi¿ ¡po·sk = en grøn jul giver en hvid påske. $Tved. kjörèmès knu·r hå¬èr hær¡u·r mæ hans hwi·r stu·r (= »kyndelmisse knude holder herude med sine hvide stude; om) strængt vintervejr med sneknog ved kyndelmisse. Skautrup.H.I.221. (om skyformationer mv.:) Hwid øwer æ Hav, swot øwer æ Skov, det gi¶r Vinter i How = hvid over havet, sort over skoven, det giver vinter i hu, dvs. forventning om vinter. Vestjy (Feilb.BL.12). _ (talemåder, med varianter:) æ hwet ø¿© å èn fi¿n kuèn di ska ha møj¶ strø¿èls = et hvidt øg og en fin kone (de) skal have meget »strøelse (dvs. er krævende). $Voldby. den, der hær et Par hvih Hæhst aa en fiin Kuhn er aaller Saarre forun = den, der har et par hvide heste og en fin kone, er aldrig sorger foruden (dvs. har altid bekymringer). Feilb.FH.16. Hand fik ingen hvid hest at ride af gaarden paa _ siges om dend, der ey har tient til fornøyelse (dvs. som man har været utilfreds med). Sall (JesRel.1743).

1.2) i faste forb. _ hvide bier (= snefnug) se Ìbi. _ hvid brændenælde (= døvnælde) se brænde·nælde. _ hvid bækkernød (= slags småkage) se bækker·nød 1 (jf. også hvid nød ndf.). _ hvid eg (om træets ved) se hvid·eg. _ hvid frost (= rimfrost) se frost 1. _ hvid grød (= mælkegrød) se hvid·grød. _ hvid havre [spredt i NVJy; spor. i øvrige Jyll] Tages kun 4 Kjærve (dvs. års dyrkning i et sædskifte), da er ¨ 3die Byg eller hvid Havre, ¨ 4de sort Havre. Schade.Mors.294. hvid Havre ¨ saaes her _ i skarpe Jorder _ kun eet Aar efter Gjøden (dvs. gødskning), i middelgode 2, og i feede: 3 Aar. NBlich.VP.55. _ hvid hånd (= hvid rodknold på gøgeurt) se Ìhånd 21. _ hvid is (el. som sms. hvid·is) = is, hvorunder vandet har trukket sig tilbage, og som er ugennemsigtig, med hvidligt skær [spredt i Hards´V, spor. i Vends] blind Is (jf. Ìblind 3) eller hvid Is (dannes) f. Eks. ¨ naar Fjorden (dvs. Ringkøbing fjord) er islagt i Tagrørene, hvorefter Vandstanden er faldet. BøllingH. vindis (jf. vind·is x) eller hvidis (har) ¨ ringe bæreevne. Holmsland. Hvor Vandet i Grøfterne var sunket, var der spændt Lofter af tommetykt Hvidis fra Grøftekant til Grøftekant. ACAnd.SU.140. _ hvid kabbeleje (= leverurt) se kabbeleje x. _ hvid kløver se hvid·kløver. _ den hvide mand (om hvidglødende ovn) se mand x. _ hvid mælk = mælkebøtte. *Als (JLange.ODP.II.683). _ hvid nød [spor. i Sønderjy] "vie nør¶er" = hvide nødder, en slags småkager. Dejen ¨ blev rullet i en "trill" (dvs. trillet til en pølse), og deraf blev de enkelte kager snittet med en kniv. FrøsH. _ hvid pind (i talemåde) se pind x. _ hvid poppel = sølvpoppel; jf. JLange.ODP.II.312 [spor. i Nørrejy og Sønderjy´N] _ hvid pølse = grynpølse; modsat sort pølse (= blodpølse) [spor. i Midtjy og Sønderjy] Mel eller Gryn ¨ blev rørt ud, til det var en tyk Velling eller tynd Grød, ¨ kom i slagtede Dyrs Tarme og blev kogt til "hvid· Pølser". Hards. ¡víè pöÏ·s de vå mjælk mæ by©·mjöÏ· = hvid pølse, det var (af) mælk med bygmel. $Rømø. _ hvid »smære = hvidkløver (oftest i plur.); jf. JLange.II.730 [spredt i NVJy, spor. i øvrige Nørrejy] æn støk rø· å æn støk hwij· smæ·rer = et Stykke (med) røde og et Stykke (med) hvide Smærer (dvs. mark med rød´ hhv. hvidkløver). Skyum.Mors.I.68. den Kløver, der har bidraget til at gøre Morsøs Navn kendt, kaldes naturligvis hvih Smærer (= Morsø hvidkløver). Skyum.M.46. _ hvid sæbe. vi·è se·if, fast (i modsætning til flydende brun el. grøn sæbe). *Sønderborg. _ hvid tag [jf. tag x] "hvid tach" ¨ ligner tagrør, men har hvid top og er uanvendelig til tækning. *AMøller.BM.17. _ hvide tirsdag = tirsdag efter fastelavn [spor. i Nørrejy]

1.3) som substantiv.

1.3.1) = (noget) hvidt [spor. afhjemlet] de mòòling er få mÒrk, wi ma ha no mi·r hwit i = den maling er for mørk, vi må have noget mere hvidt i. AEsp.VO.II.69. ta nò ¡hwit ¡i (= tag noget hvidt i), dvs. kom fløde i (kaffen). AEsp.Læsø. (talemåde:) li så møje vedt li så mange løjn (= lige så meget hvidt, lige så mange løgne; vedr.) de hvide (pletter) under neglene. Sundeved. _ (om klæde, som signal:) ¡nò¿ de ¡hwit ¡ò·p (= nu er der hvidt oppe), sagde hyrdedrengene i Marken (dvs. på heden), når de så, at der var kastet e ¡hwij¶ ¡støk (dvs. et hvidt stykke klæde) op på taget derhjemme (som tegn til, at middagsmaden var klar). AEsp.Læsø. Hun æ dawel ett dø, a tøgges di henge no hwid for æ Vinninger? = hun er da vel ikke død; jeg synes, de hænger noget hvidt (dvs. hvidt lærred el. lign.) for vinduerne? ABerntsen.FA.45. I Ligstuen tildækkedes Spejle med hvidt Lærred, (og) der hæntes hvide Lagener for Vinduerne. Ussing.Erritsø.83. _ (om del af mænds kravetøj, jf. Budst.1959.64:) Mændene holdt længe fast ved de sorte Kraver (til pænt brug). Bonden er bleven lastet for sin Mistænksomhed mod Folk med "hvidt i Brystet". Friis.VN.120. Hvis en jævn Mand brugte "hvidt om hans Hals" fik han Ord for at ville være "fin paa det". ØH.1953.138. Fòòr ha òller hwit i brøste = Far havde aldrig hvidt i brystet (dvs. hvidt kravebryst, som var nymodens blandt bønder i 1890’erne). AEsp.VO. han håd hwi i Bryst å Hals = han (dvs. degnen) havde hvidt i bryst og (om) hals (jf. Ìbryst 2, Ìhals 1). Noe´Nygård.J.82. \ (hertil vel også:) Haj war hwitj i Brøstè li·© te hans Nawl (= han var hvid i brystet lige til navlen). Nedsættende om den alt for pyntede. *AarbVends.1933.102).

1.3.2) de(t) hvide = noget hvidt, nogle hvide (af underforstået art). tÒw¶è É no· i de hwij· (= tøjet er noget i det hvide), dvs. hvidagtigt. Vends (F.). de Huih (= det hvide), dvs. Trødske hos Børn (om mundhuleudslæt, jf. trøske x). NSamsø. hå¿r do nåwèr hwi·Û? (= har du nogle hvide?), dvs. sølvpenge (jf. Ìhvid). $Darum. (talemåde:) han hò sit ¨ koµèns di fi·r hwi·Û (= han har set kongens de fire hvide (heste)), dvs. han er beruset. Sydjy (F.II.265). \ faste forb.: det hvide i/af et æg = æggehvide [spor. i Sønderjy; syn.: Ìhvide] de vi·r (el. vit) aw et æg, dvs. Hviden i Ægget. Fjolde (Lyngby.Opt.). _ vise/vende det hvide ud [spor. i Nørrejy] ¡haw¶è wi·sè de ¡hwij ¡ujkj (= havet viser det hvide ud), dvs. der er hvide skumtoppe på havet. SSams. \ (i bf.:) som navn til kreatur [spor. afhjemlet] Navnene var oftest afledt af bærernes (dvs. køernes) udseende: ¨ Swatt, Hwidt, Grås (= Sorte, Hvide, Grå). Hards (SStef.LL.24).

 Forrige betydning

2) = ufarvet (om tøj, træ mv.) [spredt afhjemlet] dæ gammel Knuk i Toos jik i hwij klÉÉr = den gamle Knud i Taars gik i hvide klæder, dvs. klæder af ufarvet vadmel. AEsp.VO. æ hwi· Smæj ¨ hed ellers Jens, men da han gik klædt i ufarvet Vadmel, fik han Navnet: den hvide Smed. Sydjy (SprKult.III.44). Hvidt vadmel har her (dvs. i Vends) som andre steder været den fattige landalmues almindelige dragt. EAnders.DBK.343. fo smo¶ hunèr o¶r sij¶èn gik æn i hwij· træsko mæ kramèr øwè æ wrest = for små hundrede år siden gik man i hvide træsko med jernbånd over vristen. Skyum.Mors.I.143. de war ¡hwij· ¡gol·, å ¡de blew ¡sku·rèn mæ ¡hawªso¿ñ å ¡så en ¨ ¡halmªvesk = der var hvide gulve (i stuen), og det (dvs. sådan et gulv) blev skuret med havsand og så en halmvisk. $Anholt.

ÌhvidÈhvid´
Sidens top