Çhverv
Çhverve| Çhverv | Çhverve |
Se også Çhverve (verb.)
verb. _ (hw´/w´/v´ K 3.2:) hwærè alm. i NørrejyÌ; hwÉrè VendsÇ, $Lild; hwÉrè, hwer· NVJyÈ; hwæro $Voldby; værè/Áværè (K 1.3) Sønderjy¢; (også, især i ældre kilder, skrevet uden h´, fx:) *virre Schade.; *verre Sall (AnonymÌÈ.ca.1825); *værre SFjelstrup.ca.1825. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. Øst- og Sønderjy. _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. Nordjy, Sønderjy´S. _ ptc.: ´¶et (K 6.1) alm.; ´èr MVJy; ´èt $Hostrup, yngre sideform i MØJy´S og Bjerre.
\ Ìogså (yngre) hwær· Fjends, MØJy´SV, Bjerre; Çspor. også optegnet hwerè, hværè (jf. AEsp.VO., AEsp.Nordjysk.245); også *hværri i ´NV; Èiflg. $Torsted og Lyngby.Opt.; dog hwÉrè MorsNH; spredt også *hværre; ¢dog oftest vær·/Ávær· VSønJy.
[jf. vestnordisk hverfa; se også ODS. II.hverre]
A. med objekt (el. præp.obj.; evt. underforstået).
1) = vende, dreje, sno (noget, rundt i en ny stilling el. retning).
1.1) i alm. [spor. i Nørrejy (± Vends)] ka Ûo ¡li· ¡hwÉr· è ¡fa¿Û èn ¡hal¶ ¡åm·gåµ = kan du lige dreje fadet en halv omgang. $Torsted. Han hwerer sæ = vendte sig hastig. Hards (PKMadsen.Opt.). (om slagtedyr:) nær di æ§t ku hwæ·r æ iw¶n så wa di dø¿ = når de ikke kunne hverve (dvs. bevæge) øjnene, så var de døde (dvs. så blev de regnet for døde). $Jelling. hwærre æn Strek åm eÛ (= hverve en strikke om det), sno eller surre omkring. Vends (Røjkjær.Opt.). ¡hwæ¿è ¡let = hverv lidt! _ når nettene kommer ind under båden, råbes det til styrmanden. Thy. _ (overført:) de hwerrer sæ söÛn får wås = det skikkede sig sådan for os (dvs. pludselig på en ny måde). Hards (Røjkjær.Opt.). \ (i navne på lege:) hverve gås. "hværre Gos" (hverve el. vende Gaas). *Ussing.Erritsø.197. *SprKult.II.54. (hertil vist:) hvarre Gaasen. *Molb.224. _ hverve kat. *Hards (SprKult.II.55; kilde fra beg. af 1700´t.). \ (også) = slå om sig. som han da gek aa hwerret mæ Kjæppen, to han sæ itt i Ajt faa en Kalkkuhl = som han da gik og slog om sig med kæppen (imod et par bidske hunde), tog han sig ikke i agt for en kalkkule (men faldt baglæns ned i den). *JyUgeblad.II.414.
1.2) (om høstet hø mv.) = vende rundt på (mhp. tørring i vinden) [Vestjy, NØJy´V, MØJy´S, SØJy og SønJy, spredt i Him´Ø, spor. i øvrige Ommers og Midtjy samt i Angel; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Naar Høet var vejret paa den ene Side (jf. vejre x), blev det hværret ¨ og derefter sat i Stak. Ussing.Erritsø.32f. (høet) skulde saa "hverres" ¨ ved, at Folkene gik den ene bag efter den anden, og hver vendte en Strimmel af Laget med sin Rive. AarbViborg.1930.99. ¡veñ¶èr de vå nåwèr ¡å¿ ¡så ¡værèt vi jo ªgjæñ· ¡eñèn ¡me·r som de sku ¡ra·©ès om ¡æ§tèªme·r = når der var noget på (dvs. meget Græs), så vendte vi jo gerne (det nyslåede hø) inden Middag, som det skulde rives om Eftermiddagen. $Vodder. For ikke at køre hjem med den tomme Vogn (efter en dags høslæt i engen) var det Skik ¨ at læsse den med nyslaaet Græs, som saa ved Hjemkomsten blev spredt paa æ »Strøplads. Det var saa de hjemmeværendes Arbejde at hverre og rive sammen. KAlk.FV.92. \ (tilsvarende:) vedr. høstet korn, slået lyng mv. [spor. i Nørrejy] hverre æ Nieg i æ Rov = vende negene i rugen (dvs. rugnegene, til tørring). Thyholm. Gjerren blev i Dag virret og stakket = spergelen (jf. Ìger 1) blev i dag vendt og sat i stak. AarbHards.1927.51.
1.3) (overført:) hverve ¡syn, hverve på ¡syne (el. lign.) = udsætte for synsbedrag; især anvendt om gøgleres og tryllekunstneres tricks [delvis sammenblandet med Èhvirre 2; Vestjy (dog kun spredt i MVJy´NØ), spredt i Him´V og størstedelen af Sydjy´S, spor. i øvrige Østjy´N og ´M; se kort; syn.: syn x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
virre Sjøn = at forvirre Synet, at forblinde Øjnene paa Folk, saa at man seer Tingen anderledes end den er. Schade.ca.1820. (blandt markedsgøglere var der) folk, dæ ku hwÉrè sjÒn· å dåñs èpo lij·n å dæñ¶ slaw· = folk, der kunde agere taskenspillere og danse på line og den slags. Kvolsgaard.L.38. Den, der uafvidende ejede en Firkløver, kunde ingen "hverre Syn" paa. AarbSkive.1938.117. "hwerrer e o Sy·n fo wos, helder æ wi blöwn tow·le å fræ· Fostand¶en?" = er det synsbedrag (egl: hverver det på syne for os), eller er vi blevet tossede og fra forstanden (efter hård snestorm)? HJens.HDF.43.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = krænge (af/på) (om beklædning, især strømpe) [NVJy, Hards´N, spredt i øvrige Hards, spor. i Sall, Fjends og MØJy; se kort; syn.: Ìfolde 3]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Æ Huser wa klase aa wulked sammel aa mot hwærres po aam æ Maarer = hoserne var (for hyrdedrengen, i november) våde og sammenkrympede og måtte krænges på om morgenen. AarbMors.1926.115. Hverre se a si Hueser (= hverve sig af sine strømper), dvs. krænge Strømperne af. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = spærre for (kreatur mv.), så det tvinges til at vende om; især i forb. hverve ¡ved/¡for [Vends (±NØ), Han´Ø og Læsø; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
(når) ungkreaturerne om foråret blev drevet ud (på græs), var der mange hjælpere med for at "hwerre" dyrene, så de ikke kom på andres marker. Vends. hverre ve’, Kallenj injtj skal renj uk = hverv ved, (dvs. spær, så) kalvene ikke skal løbe ud (af indhegningen). Lars.Ordb.98. Så sku¬ Pir hvære ve hær vÉjstÉn i gòri, mÉn hon sÉtè te å vi¬ fåbij ham = så skulle Per spærre for hende (dvs. en hest) i gårdsleddet mod vest, men hun sætter til (dvs. sætter fart på) og vil (egl. ville) forbi ham. Grønb.Opt.17. når herremændene i gl. dg. holdt ulvejagt, blev bønderne udkommanderet til at hwerre ¡we (dvs. hindre ulvene i at slippe væk). AEsp.VO. do stor å ¡hwer· = du står og spærrer for mig. BørglumH. _ (overført:) stoo¶l ka entj hwerre få hwa¶ hÉkse¡ritj (= stål kan ikke hverve for), dvs. forhindre hvert (= ethvert) hekseri. AEsp.VO. \ (også) = lede, genne. kjy¶ren ska hwÉrres e¶çj i eçjhÉningen = køerne skal gennes ind i indhegningen. *ØHanH (AEsp.VO.).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = slibe, hvæsse, vel egl. på drejelig slibesten (jf. hverve·sten 2) [spor. i Hards og SVJy; syn.: Çhvæde 1] hudan er et do stor og flinser i et, er æ knyw slöw, saa fo en hverret = hvordan er det, du står og flænser i det; er kniven sløv, så få den slebet. Hards. (overført:) Om en kvinde, der løb i by for at spørge nyt, udtalte en mand ¨: hun vel li· åm¶ o ha hiñè neb¶ hwærre (= hun vil lige om og have sit næb hvæsset). Hards (HPHansen.Opt.).
B. uden objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = vende, dreje rundt. (hun fik et slag) te hun hvervede runden om = så hun drejede helt rundt. Sall (Krist.DS.NyRk.II.64). (vi kørte så hurtigt forbi folk på gaden, at) djer hatter og djer kapper de hverrede for mine öjne, og a blev så hvims som en höne = deres hatte og kapper drejede rundt for mine øjne, og jeg blev så rundtosset som en høne. MØJy (Krist.JyA.IV.82). Øjnene de hverrede og hverrede og løb runden om og spillede i Hovedet paa hende, a kunde jo se, hun var forvirret (dvs. tosset). Bjerre (Krist.DS.NyRk.V.59). _ (overført:) si’ Sindlav den hwerrer (= ens sindelag) vender, forandrer Retning. Aakj.RS.118. _ (hertil vist også, med kun formelt objekt:) men hwa dæ wa værre, a tøt et Pa Gong, hun hwærret no sæe mæ hinne Øwn ¨ sien haa hun olle wo regti i Hoet = men hvad der var værre (end hendes tungsind), jeg syntes et par gange, hun hvervede temmelig sært med øjnene; siden har hun aldrig været rigtig i hovedet. PJæger.K.60. \ (også) = hvirvle (om vind, sne, støv mv.) [spor. i Nørrejy; syn.: Çhvere] de è li· de hwærè ål stæjè = det er lige så det hvirvler alle steder (så meget blæser det). $Skannerup. de hwerè(r) så stærk om¡kreµ¶ = det hvirvler så stærkt omkring (om sne f.eks.). Bjerre. de kunde se hende (dvs. en genganger) ¨ komme fra Astrup og til Kloster Kirke (i sådan en fart), te Sandet hverrede (= at sandet hvirvlede) omkring hende. AarbSkive.1924.21. _ (overført:) han wa li· han hwærèt (= han var lige så han hvervede), dvs. for omkring, havde travlt. $Skannerup.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = vende i sin bane (om solen ved solhverv) [spor. i Nørrejy] a ¡su¶èl dæñ ¡hwærè _ de æ frå de¡sæm¶bè ¡å¿ = solen vender; det er fra december af. $Give. suèlhwÉrèdaw· past di èpo hwær·kèn å brø©· hɬèr å ba·©, fòr ka©èrn wi¬ wæñ· dæm i uw¶n ¨ we dæñ¶ tij¶, te su¶èl blÒw hwÉr¶èÛ = solhvervsdag passede de på hverken at brygge el. bage, for brødene (jf. kage x) ville (ifølge overtroen) vende sig i ovnen på den tid, da solen blev vendt (både ovn og sol egl. uden bestemt artikel). Kvolsgaard.L.52.
7) = skifte mening, være ubeslutsom [spor. i MØJy, Djurs og SVJy] han stær å hwere å ve¶e it hwa Si han ska go te = han står og vakler og ved ikke, hvilken side han skal gå til. SVJy. \ (ptc.:) hvervet = ør, forstyrret [spor. i NVJy] væe som en æ hwerre (= være, som om man er snurret rundt), dvs. være rundtosset. Mors. han wa hi¶l hwær¶ owè èÛ (= var helt hvervet over det), dvs. overvældet over en gave. Thy.
| Çhverv | Çhverve |
| Sidens top | |