Çhvere
hver·garn| Çhvere | hver·garn |
pron. _ el. (med vekslende trykfordeling) ¡hver¡en, ¡hverªen, ®hver¡en. _ afvigende 1.led: ¡hwæ·(r)´ Han´V, $Lild (vsa. ®hwò´), sideform i $Torsted, på Mors, i MØJy´S.
[NVJy, Sall, Fjends´NV, spredt i øvrige Vestjy (± SVJy´SV), i MØJy (±NØ), og SØJy´N, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: ¢al 7, alt·sammen (i plur.´formen alle·sammen)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= hver og én, allesammen; begge to; knyttet (som frit prædikativ) til substantivisk led (oftest sætningens subjekt); erstatter ofte forb. al/alle + subst. bf. (jf. DSt.1923.89). i gamèl daw· fe·skèÛ di snå¿r hwæ· jÉn¶ = I gamle dage fiskede de snart hver én (dvs. praktisk talt alle). Kvolsgaard.F.2. kom no iñènfår ¡hwæ·rªjæn¶ = kom nu allesammen indenfor! $Vroue. vor Arræjstfowaarer er den bæjst a dem hwæjen, / han komme ¨ / aa spøe vos, om vi haaer ed godt = vor arrestforvarer er den bedste af dem allesammen; han kommer og spørger os, om vi har det godt. JKirk.NT.51. Aa, bette Vorherre, hold di beskjærmende Haand øver Harboør og wos hver jen herude (= over Harboør og os allesammen herude). EBertels.H.14. dre§ker æ kuèn åse? _ ja, di dre§ker hwæ¿ jæn¶, o hå gjow¶r, så læµ· nuèr ka håw· = drikker konen også? _ ja, de drikker begge to, og har gjort det, så længe nogen kan huske. $Agger. \ (også, uden at være knyttet til et overled) = enhver, alle. de æ ¡eµèn ¡skam¶ å væ ¡fa§tè, næ¿r æn ¡bå¿r ka ¡swå·r ¡hwæ¿r ¡jæn¶ ¡de æn ¡skal = Det er ingen skam at være fattig, når man bare kan svare enhver det, man skal. *Hards.
| Çhvere | hver·garn |
| Sidens top | |