Ìhveps
hvepse·gal| Ìhveps | hvepse·gal |
Se også Ìhveps (subst.)
adj. _ med sideformen hvepset (spor. i betydning 1). _ udtales som hovedformen af Ìhveps + evt. ´et (K 6.1).
1) = hidsig, højrøstet, selvhævdende etc. [vist omtolkning < Ìhveps 3; spredt i yngre kilder fra Sall og MØJy´M, spor. fra øvrige Midtjy´Ø (inkl. Him´S)] De æ svær, so hwews han æ i daw, dæ æ nok nogen, dæ håe drelt ham = det er svært (dvs. slemt), så irriteret han er i dag; der er nok nogen, der har drillet ham. MØJy. Når min bedstefar blev lidt højrøstet, fik han besked på ikke at være så hvevs. Ommers.
2) = ivrig, gesvindt, rap [muligvis sammenblanding af Ìhveps 4 og væver x ; spor. i yngre kilder, hyppigst fra SønJy] Konen var så hvews og fik arbejdet gjort i en fart. Sundeved.
| Ìhveps | hvepse·gal |
| Sidens top | |