hvene·tue
Çhveps| hvene·tue | Çhveps |
Se også Çhveps (adj.)
subst. _ med sideformerne hvepse, hvesp. _ hwæws alm.; hwæw¶s $Voldby, Samsø; også (ældre) hwæw·s Mors, Bjerre; hwew·s $Vroue, ældre sideform i Hards´NØ, SVJyÌ og LBælt (Sgr.V.107); hwöws VendsÇ; også (ældre) *hwöwsi Hards; Ávöw(·)s ØSønJy´SØÈ; *væus Angel (Kappel.1837); væsp/væ÷sp (K 1.8) ØSønJy´SV, VSønJy´SØ; som yngre (rigsmålspåvirket) sideform overalt også hweps/veps etc. (K 3.2). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. (i betydning 2) Ommers´Ø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; *hwøwsier Fjends (FF.1894´95.23); hwö÷ws Vends¢; hwæw·s $Voldby, $Tved, $Hurup, sideform i $Torsted og i Sall; hwæws Samsø.
\ Ìspor. også *hwöw·s; Çdog hwæws $Tolstrup, $Hellum; Èspor. også Ávæws, jf. *veus EPont.DS.76; ¢dog *hwæw·s $Tolstrup, $Hellum.
[< nedertysk weps hhv. tysk Wespe]
1) = rigsm., jf. Brøndegaard.Fauna.I.108.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om andre større og/eller stikkende insekter [spredt i ældre kilder; syn.: Ìbremse, ginding] Hwöwsi kaldes enhver stor langhåret Flue eller Insekt, man ellers ikke ved Navn til. Hards (Røjkjær.Opt.). Klægerne og Hestebremser & Oxebremser og Rovfluer kaldes under et ¨ Hwøwsier. Fjends (FF.1894´95.23). Hueus = Stikmyg. Samsø (FrJacobsen.ca.1860).
2.1) = bremse, jf. Brøndegaard.Fauna.I.96 [jf. hvepse·gal; spor. i NVJy] Schade.ca.1820. Æ Hwæwser (Bremserne) plager Husdyrene. Skyum.M.49. (talemåde:) æn ska e§t be·s, fa æn ka hø·(r) æ hwæw·sèr = en (dvs. man) skal ikke bisse, før en kan høre Hvepsene (Bremserne). Skyum.Mors.I.231.
2.2) = humlebi, jf. Brøndegaard.Fauna.I.110 [jf. hvepse·rede; spor. i ældre kilder fra MØJy´S] (talemåde, med varianter:) Dæm, dæ vel i ål· Hwoller å snøws, di fiñe Hwæwser i som· = dem, der vil (ned) at snuse i alle huller, de finder humlebier i nogle. VoerH.
2.3) = guldsmed, jf. Brøndegaard.Fauna.I.43 [spor. i ældre kilder fra Hards og Sydjy] Hards (Sgr.XII.155). Hvævs = Guldsmeden ¨ en Forvexling af "Hvepserne", som her kaldes "Bremser". SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hidsig el. selvhævdende person (især om kvinde) [spor. i Nordjy og Midtjy´Ø] hon æ en Huæus ¨ dæ ka’t mæ nouen = hun er en "hveps", der ikke kan (sammen) med nogen. Ommers. Nøen twang mæ saa te aa gywt mæ trih Gaang ¨ A vist gaat ætte Sejels hon wa en sikke Hwæws = nøden tvang mig så til at gifte mig tredje gang; jeg vidste (ganske vist) godt efter sigende, at hun var en skrap "hveps". Thomaskjær.PK.18. mæ ku naak sitj, a hai var i faahle Hwöws aa tøt møh’ om sæ’ si’el = man kunne nok se, at han var en farlig "hveps" og syntes meget (dvs. havde høje tanker) om sig selv. Sortfeldt.GS.7.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = energisk, dygtig person; "rivejern" [spredt i Vends´V, spor. i øvrige NJy og i Thy´NØ] en person, der er meget om sig, meget på farten, der favner efter alting, kaldes ¨ i hwæws. $Hellum. \ (ofte blot jovialt, næsten betydningsløst) = fyr [med samme udbredelse] hwa er do får i bette hwæws? = hvad er du for en lille rask fyr? (til barn). AEsp.VO. Haj ær i un·deli Hwöws = (han er) en mærkelig Fyr. AarbVends.1942.213.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = (legen) pind, jf. JMøll.So.119ff. Paa Gaden (i landsbyen) legede Børnene: "Hveps" (d.v.s. Pind), "Klink", "Såw i Hål" (= »so´i´hul). *Ussing.Erritsø.197.
5) = kvindens kønsdele. *Hards (F.IV.230).
| hvene·tue | Çhveps |
| Sidens top | |