Ìhvege
Hvege·bjerg| Ìhvege | Hvege·bjerg |
Se også Ìhvege (subst.)
verb. _ med sideformen hvegre (i betydning 3.2). _ hwe·©/we·©/ve·© (K 3.2) alm.Ì; we©èr $Fanø. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; *hvægrer Hannæs (Skjoldb.RF.II.351). _ præt. og ptc.: a) ede´bøjning: ´et (K 6.1) alm. _ b) te´bøjning: hwÉ©t hhv. hwÉ©t VendsÇ; hwÉ©·t hhv. hwÉ©t $Lild; hwe·©t hhv. hwe¿©t $TodbjergÈ, MØJy´S, $Voldby, $NSamsø¢; hwe©§t hhv. hwe©t $Lejrskov; ve·©t hhv. ve·©t $Agerskov. _ c) stærk bøjning: hwe¿© hhv. hwÉ©¶n $Vejrum£.
\ Ìogså hwej·© Vends (AEsp.Nordjysk.217); også hwæ·© (og ptc. *wæget) spor. i Sydjy; Çogså hwe©t hhv. hwe©t (alle former også med udtale ´gt) AEsp.VO.; Èogså præt. hwe·©èt; ¢også ptc. hwe·©è; £også præt. hwe·©èr
[vist sideform til vige x, jf. ODS.]
1) (om vind) = være ujævn, urolig; skifte fra side til side [Thy´M og ´S, Hards´SV, spredt i øvrige Hards og i Fjends (±N), spor. i Vends, Østjy´M og SVJy; se kort; syn.: hveje]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
milde Vinde hveger, / mens Barnet slumrer ind. Aakj.RS.49. de hwe·©èr imur ræj¶n (= det hveger imod regn), om forbigående luftninger fra forskellige "hjørner" i stille vejr. $Vroue. (vbs.:) Ûæ wa sön æn hwe·©èn åm¶ we æ hjö·rn å æ hus (= der var sådan en blæsen ved hjørnet af huset), dvs. en stærk Blæst ved Hjörnet. $Hurup. skiftende Vejr med Hvegen af Skygger og Sol. Frifelt.GS.5. _ (overført:) saa ka det endda hvege (= vende) omkring og faa meget bedre Udgang, end nogen kunde ha tænkt sig. Frifelt.GS.96. (vbs.:) "der er sådan Hvegen", ¨ om Kvindehastværk. Hards (PKMadsen.Opt.). \ (også, om person) = ae, kæle (på kinden). hun ær e§t a dæm· dær åfèr møj tí o¶ å hwe·© åm èn bå¿n si kiñ· (= hun er ikke af dem, der ofrer megen tid på at hvege om et barns kind), dvs. stryge, kæle. *$Vroue. (spøgende:) do spø·©èr nåk får¶ å blyw hwe·©è åm di kje·vèr! = du lægger nok op til at blivet aet om kæberne! (dvs. få en lussing). *$Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om tællelys mv.) = flamme uroligt, lyse ujævnt (fx pga. vindpust, træk); vifte, blafre [spredt i MØJy´Ø og SØJy´N og ´M, spor. i Vestjy´N og på Djurs] det blæjst sånd ind ad æ vinde, te æ kjøkkenlamp dend wæget å var ve å gå ud = det blæste sådan ind ad vinduet, at køkkenlampen hvegede og var ved at gå ud. Fredericiabogen.VII.14. næ¶ Flammen hwee©t i Trækwennen saa smæl·t Talloen i Si·n a Lywst = når flammen blafrede i trækvinden, så smeltede talgen i siden af lyset. NØDjurs. \ (også) = oplyse sparsomt og pletvis (idet man flytter lyskilden omkring) [spor. i SØJy og SønJy´NV] Skulde man besørge ærinder i huset om aftenen, fik man "profitten" (jf. profit x) med en stump (lys) i, ingen kunde falde på den ødselhed at gå "å hwe·g" med hele lyset. SJyAarb.1897.188. For at spare på (tælle´)lysene, lavede far lyspinde (af fyrrespån), som vi "hvegede" med, hvis vi havde et ærinde i køkken eller mælkestue. DRasm.NLS.24. En Pro·s æ gu¶j nåk o hwe·© mæ (= en prås er god nok at gå og hvege med), dvs. gå omkring og sysle ved. $Lejrskov.
3) om menneske el. dyr.
3.1) = bevæge fra side til side; vifte [spor. på Mors, i MØJy, Djurs og SØJy´N] hwe·© =¨ bevæge Hovedet fra Side til Side. Skyum.Mors.II.122. håñ gor å ¡hwe·©èr mæ èn ¡li·t (= han går og hveger med en lygte), dvs. svinger frem og tilbage med den. $NSamsø. do ska ¡it stå å ¡hwe·© mæ ¡dæñ¶ ¡kjæp, så jawè do èn jo i ¡anªse©tèt o m¶è = du skal ikke stå og vifte med den kæp, så jager du den jo i ansigtet på mig. $Houlbjerg. \ (spec.:) hañ we©èrè = (han) ryster på hovedet. *$Fanø. a æ så træ¿t te a hwe·©èr = (jeg er så træt, at jeg) svingler, ikke kan holde balancen. *$Tved. \ (også) = bøje sig til side [spor. på Mors] a hwe·©èÛ fu·èr en (= jeg hvegede for den), naar En bøjer sig tilside for ikke at rammes af en Gjenstand (som en Sten der kommer farende). $Lødderup.
3.2) = (gå og) være i tvivl, være bekymret/ubeslutsom/urolig; vakle, tøve [NJy, Ommers´Ø, MØJy (±V) og Bjerre, spredt i Him´V; spor. i MVJy, Djurs, SVJy´S og SønJy´N; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
do go o ¡we·©èr ¡urn¡få do ¡tøtj ¡wåw· o go ¡eñ¶ = du går ubeslutsom udenfor, du tør ikke vove at gå ind. Mandø (DF.XVI.128). no ska do entj hweeg om´e (= nu skal du ikke hvege om det), dvs. ikke vakle og tøve, men handle. AEsp.VO. Når der skal kartes og spindes 2 pund uld i 3 dage, så må der ikke "veges" møj (= tøves meget). SønJy. gå å ve·© = gaa i Uro, f. Ex. naar en skal til et Arbejd, men ej ret vil til det. $Agerskov. \ (også, upersonligt:) det hveger for en = det står uklart for en [spor. i Vends og på Samsø] de hveger for mæ = det staar for mig, det forekommer mig. Lars.Ordb.97. De sto lig aa hwege faa mæ (= det står lige og hveger for mig), dvs. ligger mig lige paa Tungen, men kan ikke komme paa det. SSams. de hvægt ¨ faar ham læng, om han skul ta Æntjkvon, aa saa ji Pigen Ræspas = det stod uafklaret for ham længe, om han skulle tage enkekonen og så give pigen løbepas. Thise.NKÆ.141.
3.3) = (gå og) søge; se sig søgende omkring; (stå og) kigge, glo [spredt i Him´V, Hards og Sønderjy´NV, spor. i MØJy, Fjends og Sydjy] Naar en Høne gaar og søger efter en Rede ¨ siges der, at den gaar og "hwÉge". Ordet kan ogsaa bruges om (person), f. Ex. "Hvad gaar du og "hwÉge" om (= søger efter). MØJy. Stod hans Folk og så efter noget i stedet for at passe Arbejdet, sagde han: "¨ hwa Fanden hwe·©èr i a§tèr" (= hvad fanden glor I efter). HPHansen.Opt. når Kreaturer på Marken går uroligt og venter på at blive flyttet, så "gor di o hwe·gèr" (= går de og glor søgende). SVJy. \ (også) = være om sig, i bestandig aktivitet [spor. i Hards og Sydjy] han hwe·©è gåt får æ fø· = stræber for den (dvs. arbejder ihærdigt for føden). $Vejrum. æ Suel slår Smut mæ æ Blåh, / menn Humler hweger om Honne = solen slår smut med bladene, mens humlebier summer omkring for at få honning. Noe´Nygård.J.27. hveeg om Penge = søge ængstelig om Pengelaan. SØJy (HCMonrad.ca.1820). Han hwe·get om et (= om det), forsøgte at faa noget at vide. SVJy.
| Ìhvege | Hvege·bjerg |
| Sidens top | |