Çhveg

Çhvege

Se også Çhvege (verb.)

Ìhvege

subst. _ hwe·© Thy´S, Mors (skrevet hwæeg Schade.). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< Çhvege; spredt i NVJy og Hards´V, spor. i Sall og SVJy´N]

= vindstød; hvirvelvind. Dæ lyh søhn en Susen, aa saa kam der en Hwehg = der lød sådan en susen, og så kom der en hvirvelvind (som optakt til tordenvejr). AarbMors.1926.98. \ (hertil:) en hweg’er = byge med blæst. *Mors.

Çhveg	Çhvege
Sidens top