Ìhvæsse
hvæsse·næb| Ìhvæsse | hvæsse·næb |
Se også Ìhvæsse (subst.)
verb. _ med sideformerne hvæse, hvæssie, hvasse. _ (hw/w/v K 3.2:) hwes Midtjy (også hwæs MØJy og spor. i MVJy), Sydjy´N, desuden $Ræhr; hwe·s Mors; hwæ·s $Torsted, HillerslevH (Thy), Him (vsa. hwæs); også hwas Fur, $Tved; hwesi $Voldby; væs Sydjy´S, Sønderjy (også ves spor. i ´Ø). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hwæ¿sè Him´SØ; u.end. $Voldby; også Ávæsè Haderslev. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) MidtjyÌ, Sydjy og SønderjyÇ; ´t NVJy¢, Him, sideform spor. i MØJy.
\ Ìdog u.end. $Voldby; ptc. også hwast $Tved; Çdog præt. Ávæsèt Haderslev, ptc. Ávæsèt $Øsby; ¢dog ptc. hwe¿st $Ræhr, Mors; ptc. også hwæ¿st $Torsted.
[jf. norsk dialekt kvessa]
1) = slibe, skærpe; gøre spids [spredt nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i NJy, Hards´V og SVJy); syn.: Çhvæde, stene x, Èhare, penne x] Hvesses = spidses. Vistoft.ca.1825. èn ka hwes èn knyw¶ å ¡trapªsti¿nèn å åsè ªi¡moÛ ªe¡nå·n knyw¶ = man kan hvæsse en kniv på trappestenen og også imod en anden kniv. $Hundslund. wi ska te sme mæ wå ¡plåwsªja¿r å ha hwe¿st = vi skal til smed med vore plovjern (dvs. ´skær) og have (dem) hvæsset. $Ræhr. ¡hu·r ær min ¡rå·©ªkniw¶? no hår a li·© hwasèÛ eñ = hvor er min ragekniv? nu har jeg lige hvæsset den. $Tved. Lebladet blev pennet (= banket meget tyndt ud, jf. penne x) ¨ og så hvæsset med en »Stryge af porøst Egetræ (med) indgnedet fin Sand. MØJy (AarbKult.1900.65). En Dav om Vinte va e Bon mæ sin Kal i e Smirre, aa sku hjelp, aa da fek di e Tænne hvæsse o e Harre = en dag om vinteren var bonden med sin hans karl i smedjen (dvs. henne hos smeden) og skulle hjælpe, og da fik de tænderne hvæsset på harven. Als. å hwesi i knyw¶, men ¨ hwe· èn li¶è = hvæsse, spidse en kniv, men »hvæde en le. $Voldby. hwes en Tywesta·©, hwes en Pi¶© te en Pi¶©kjæp = hvæsse (dvs. spidse) en »tøjrstage, hvæsse en pig til en »pigkæp. MØJy. å ¡hwes ¡grefeÏi = (at) spidse Griffelen. $NSamsø. \ (overført, om person:) no ska do e§t hwæs di gal· miè åp! = nu skal du ikke hvæsse din vrede mere op (dvs. ikke hidse dig mere op). *$Vroue. No sto di dær u hvesè(r) nep ijen (= nu står de der og hvæsser næb igen), om folk som driver tiden hen med snak. *Hards.
2) hvæsse ¡ud = gå ud i en spids; pløje (en ager, så den går) ud i en kile [spredt i MØJy, spor. i Ommers] ageren ¨ hwæsè ¡u¿j (= hvæsser ud) i den anden ende = spidser ud. $Skannerup. hwes u¿Û i¶ èn spes (= hvæsse ud i en spids), dvs. pløje et Stykke Jord ud i en Spids. $Vorning. hwæs ¡u¿j = (ved høst:) gøre skåret smallere mod enden (af marken). $Skannerup. \ (også, overført) = aftage; ebbe ud [spor. i MØJy] de ªhwesè ¡u¿è ¡mæ¶ dèm (= det hvæsser ud med dem), dvs. deres venskab går efterhånden overstyr. $Todbjerg. (også:) de hwesèr nåk snå¿t u¿Û mæ ham (= det hvæsser nok snart ud med ham), dvs. han spiller snart fallit. SønderhaldH (F.I.699).
| Ìhvæsse | hvæsse·næb |
| Sidens top | |