hvæse·bælg
Ìhvæsse| hvæse·bælg | Ìhvæsse |
subst.
1) = vindstød; byge [< Çhvæse 3; spor. på Mors, desuden Fur; syn.: Ìhvege, stryger x] Fiskerne siger ¨ en Hvæse eller Hvæser, naar de (dvs. vindstødene) kommer ud fra Land og nær Land, med ringe Søgang og endda stærkt blæsende. Fur. æn orli hwæser, ¨ æn by·© = en ordentlig hvæser, en (kraftig) byge. MorsSH.
2) = fjært, fis [< Çhvæse 1] De var jej Avten ¨ i Fålkstoven ¨ da hae Kålen lig var ve å prøv hvem dær kuj kom å mæ dæj støst Hvæser. Føj få Pokker ¨ såent i Stank = det var en aften i folkestuen, da havde karlene lige været ved at prøve, hvem der kunne komme af med den største fis; føj for pokker, sådan en stank. *EJensen.K.17.
| hvæse·bælg | Ìhvæsse |
| Sidens top | |