![]() | ![]() |
Se også hvællig (adj.)
verb. _ med sideformen hvæle. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.8, K 1.3. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også hwÉl¶èr Vends; hwæ¿lè MØJy. _ præt. og ptc.: a) te´bøjning: ´t alm. i Nordjy, $Vroue; ´tj Vends¢; hwɬ·t hhv. hwɬt $Lild; hw欷t hhv. hw欶t Him´V. _ b) de´bøjning: (¬/l K 4.6; længdeforhold K 1.3:) hw欷 hhv. hw欶 Ommers£, MØJy (±SV)£, DjursÀ; hwæ·¬ hhv. hw涬 Hards, Fjends, MØJy´SV, SydjyÎ. _ c) ede´bøjning: ´et (K 6.1) spor. som yngre form i Østjy´M (jf. også note 5´6).
\ Ìspor. også (især yngre) hwÉ·l; Çdog hwɬ· $Lild, hwæl· $Hundslund; også hwæl·, hwÉl· spor. i NVJy; Èspor. også hwel·/hwel; ¢dog alm. ´t til sideformen hwÉ·l; £dog hwælèt $Vorning; Àdog hwæÏèÛ $Tved; Îdog hw欷 Bjerre.
[< ældre dansk hvele, jf. vestnordisk hvella (= klinge, gjalde); Nørrejy (± Sydjy´SØ, og ikke afhjemlet fra Samsø, Anholt og Fanø); se kort; syn.: Ìhuje 1, hvælre]
![]() | ![]() |
= vræle, råbe højt og ubehersket; synge i vilden sky; græde voldsomt; hvine, hyle, brøle (om gris og kalv). Melsen.1811. hañ ¡hwæl·t ¡ætèr dæm = han råbte efter dem (for at få dem til at komme, f.eks. for at hjælpe sig ud af en eller anden knibe). $Haverslev. di fu¬· stòÛèrèr hwÉlèr å sjÒµèr, te wi kan hø·r eÛ låñt hæn = de fulde stoddere vræler og synger, så vi kan høre det langt væk. $Lild. så var·mt a hende Ænd· så¶n mæ¶ e Swø·wskawt, te hon hweld· som en Gri¶s di æ we¶ å ta Lyw¶e o¶ = så varmede jeg hendes ende sådan med et piskeskaft, så hun hylede som en gris, man er ved at tage livet af. HJens.HDF.19. saa gjæk hon aa hwælled i Bejn / om Ol aa Flenner aa Taask = så gik hun (dvs. fiskekonen) og råbte i byen om ål og flynder og torsk. SDjurs. (vbs.:) dær ær en få·lè hvæ·lèn a di oµèr = der er en skrækkelig råben og skrigen af de unger. $Vroue. dæ æ æn hvælèn å hwij·nèn, næ¶r æn flåk pi©èr ba·Ûèr sam¶èl = der er en hylen og hvinen, når en flok piger bader sammen. Skyum.Mors.II.79. \ (spec.) = skabe sig, gøre sig til. hu¡dan ær¶ èÛ iñda do seèr å hwælèr! = hvordan er det (end)da du sidder og skaber dig. *Mors (F.IV.233).
![]() | ![]() |
Sidens top |