huthutteret

hutle

verb. _ (l/Ï K4.8:) hutèl alm.; også hotèl MØJy; også ho§tèl Hards og SVJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) Djurs, Sønderborg; ho§tè¬ $Darum.

[betydning 2´3 muligvis påvirket af (neder)tysk hudeln]

 Næste betydning

1) = klare sig igennem med nød og næppe (evt. ved tiggeri) [spredt i Nørrejy] hañ må ¡hutèÏ sæ ¡te ¡fø·èn = han må hutle sig til føden. SSams. "Ja, du staar nu her og hutler (= tigger) altid" (sagde den rige til sin fattige broder). SØJy (Krist.JyF.V.206).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = behandle uordentligt el. hårdhændet [spor. i Vends, Vestjy og SønJy] Do må ¡í ¡sår·n ¡hutèl mæ din ¡Klæ¶r = Du må ikke behandle dit Tøj så uordentlig (sjusket). HostrupD.II.2.20. di hutlèr mÉ djæt sa·©èr = (de) handler ilde med (deres sager). Vends (F.). ho§tèl o jæn¶ (= hutle på én), dvs. gå til stadighed og knurre på en. Vestjy (F.). \ (spec.) = ødsle [spor. i SønJy´S] Han ¡hutlèr mæ è Pæ·µ = Han giver Pengene ud til unyttige Ting. HostrupD.II.2.20.

 Forrige betydning

3) = handle. en va dæ gik å hutlèt rundt = en, som gik og hutlede rundt (dvs. gik rundt og tuskhandlede). *Sønderborg. *Angel (Kappel.1837).

huthutteret
Sidens top