hus·væsenhutle

hut

subst. _ hot alm.; ho§t SVJy´NØ, $Darum; håt $Agerskov, FrøsH, sideform i SVJy. _ genus: fk. alm.; mask. SSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ho§tèr Hards´S, SVJy´NV, MaltH (F.); ho§t $Lejrskov; også (forvansket) sotè Bjerre (ved overtrækning af ´s fra foranstående genitiv, jf. betydning 1 efter første planke).

 Næste betydning

1) = lille dynge, knold, klump (af jord, ler mv.) [spredt i SVJy, spor. i Hards´S, SØJy og SønJy´N] Han slou ætter mæ mæ en Hot = han slog efter mig med en jordklump. RibeH (Foersom.1811). a wa å§p i æ hi·è o sæt ho§tèr (= jeg var oppe i heden at) sætte lyngtørv op to og to ¨ for at törres. Hards (HPHansen.Opt.). èn hot = et muldvarpeskud. SVJy (HPHansen.Opt.). samèl 嬶 æ klæj¶è sam¶èl i jæn¶ hot = samle al tøjet sammen i én dynge. $Lejrskov. \ (spec., i plur.:) hvidlers hutter = særligt formede toppe af »hvidler, til hvidtning af vægge [Bjerre] ¡hwilès hotè(r), som af mange i Klakring o.a. steder udtaltes: hwilès´sotè(r) og alene: sotè(r). Bjerre. (det overskydende hvidler) blev formet i såkaldt hwilè(r)s sotè, lave sukkertopsformede kager ¨ Hvor man ikke kunne få leret, købte man disse "sotè". FDF.I.49. \ (overført:) gå i hut (el. lign.) = gå i hårdknude; stå i stampe. "de gjær i Hot få ham" = gaar i Knude, han kan ingen Vegne komme med sit Arbejde. *MØJy´S. om et kreatur, som ikke udvikledes ordentlig, sagdes: de blew¶ li·© i jen¶ hot (= det blev lige i én hut). *Bjerre.

 Forrige betydning

2) = person el. dyr [< betydning 1 slutn.; spor. i MØJy og Sydjy] æn betè hot = (en lille) mandsling. MØJy. de æ nowen sæle Hotte (= det er nogle sølle små) Mennesker og Dyr. MØJy. (i byremse:) ØH.1946.177. (også:) ¡så¿n i ¡stow¶è ¡hot (= sådan en) stor, svær mand ¨ i ¡å¿rkèlè ¡hot (= en ordentlig tamp) ¨ om stort nyfødt barn. SSams.I.200.

hus·væsenhutle
Sidens top