hus·sted
hus·stodder| hus·sted | hus·stodder |
subst.
[spor. i Thy, Midtjy, Sydjy og SønJy´N; syn.: hus·lejder]
= lang stige, der fra jordniveau kan nå op ad hustag, evt. helt til tagryggen. Næe te dæ sku mønnes, bløu æ Huessteij rest aap te e Hus; æ Tørre bløu saa laa po en Mønnfiel ¨ den bløu rut aap aa e Steij i en laang Reev = når der skulle »mønnes (dvs. lægges rygningstørv på), blev husstigen rejst op til huset; tørvene blev så lagt på en »mønnefjæl, (og) den blev (med tørvene) rykket op ad stigen i et langt reb. Fjends. jf. Raunkj.VH.31.
| hus·sted | hus·stodder |
| Sidens top | |