hus·stakkel
hus·stige| hus·stakkel | hus·stige |
subst. _ afvigende udtale: *hos´ Als; (med sidsteledstryk) hu¡ste $Læsø.
[jf. Kousgård.´sted.193f.]
1) = sted, hvor der tidligere har ligget et hus [spor. i NJy, Hards og Sønderjy; syn.: hus·plads 1] Hussteder var der mange af. Det var store grønne pletter, hvor der havde stået huse, de (= man) havde måttet flytte fra for sandflugten. Dær (= dér) var altid saftig grøn græs, fordet (= fordi) de gamle lervægge var derunder. AEsp.Læsø.II.62. \ (også:) som stedn. [spor. i Vends, Hards og på Als] Vestre, Østre, Meller (= mellemste) Hussted. AEsp.VO.V.58.
2) = hus med lille el. intet jordtilliggende [spor. i Him´V og NDjurs] (efter) en fæmmesæjs O¶r gyw·t di dæm lissom ande Folk å fæk et bette Hu·sstæj å bow¶ i = efter en 5´6 år giftede de sig lige som andre (folk) og fik et lille hussted at bo i. HJens.HDF.30. æn ¡stu¶è ¡huw·sªstæj¶ = et stort husmandssted eller lille gård. Him´V.
| hus·stakkel | hus·stige |
| Sidens top | |