husken
hus·kone| husken | hus·kone |
adj.
[< kende x; spredt afhjemlet; syn.: hus·van]
= rigsm. (kendt med indretning etc. i et bestemt hus). do æ wal ¡hu·sªkjæçj¶, do ka ¡gåt ¡sjæl¶ ¡feç·j dæ ¡nö·j = du er vel huskendt, du kan godt selv finde dig noget (fx at spise). $Storvorde. de må da ha wå jæn¶ dæ hå wå ¡huskjæn¶ (= det må da have været en, der har været huskendt), om en Tyv f.Eks. MØJy. (ironisk:) han gik nåk så ¡hu·sªkjeñ¶ sjæl¶ hæn¶ å skjeµ§kè sæ èn snaps (= han gik nok så huskendt selv hen og skænkede sig en snaps), her med bibetydningen: ugenert, fræk. $Vroue.
| husken | hus·kone |
| Sidens top | |