hus´hjemhus·holder

hus·hjørne

subst. _ el. (med anden trykfordeling) hus¡hjørne (AndstH og Sønderjy). _ afvigende 2.sms.led: *´hjonn SVJy´NØ (Sgr.III.74).

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt afhjemlet] de kny©¶èr om 嬷 fi·r hus¡hjönèr = det knyger (dvs. fyger med sne) om alle fire hushjørner. AndstH (F.II.230). do hå nåk tån ku¬¶ ve æn ¡hu·sªhjörèn (= du har nok taget kuld ved et hushjørne, jf. hjørne·kuld), spøgende til en, der er forkølet _ og som formodes at have været ude at snakke med en pige, kæresten, om aftenen. Skautrup.H.I.108. \ (spec.:) brækket hushjørne se brække 9.

 Forrige betydning

2) = navn på legen »hjørne·kikker (hvor den, der skal fange, står og lurer bag et hushjørne). *$Vroue.

hus´hjemhus·holder
Sidens top