hundtet

Çhunger

Se også Çhunger (adj.)

Ìhunger

subst. _ (´er K 6.2:) hoµ¶èr/hoµè (K 1.1). _ genus: fk. _ som 1.sms.led: samme udtale som »hungre.

[< tysk; Sønderjy (±N, og ikke afhjemlet fra Vesterhavsøerne), spor. (og litt.) i øvrige Jyll; se kort]

Tæt afhjemlet

= sult. (ordet) Sult ¨ har för været almindeligt; nu næsten altid Hunger. Hagerup.Angel.90. va èn ¡hoµèr = hvilken Sult! (om Børns Grådighed, når de skal have Mad). $Fjolde. (talemåde:) den buen, der dø a hunger, æ it væ å følle hen = den bonde, der dør af sult, er ikke værd at følge hen (dvs. til graven). ØSønJy.

hundtet	Çhunger
Sidens top