hunds·potte
Ìhunger| hunds·potte | Ìhunger |
adj. _ hoñtè/hoñ§tè (jf. K 1.4, K 1.5) alm; huñ§tè $Darum, sideform i HvidingH.
[vel < hund 1.1; VSønJy (±S, og ikke afhjemlet fra Rømø), SVJy´SV (dog ikke afhjemlet fra Fanø); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= flov, forlegen, undselig. a blöw ¡he¿l ¡hoñ§tè ¡ve¶ èt = jeg blev helt flov ved det (dvs. at få mit beskedne låneønske afvist). Mandø (DF.XVI.132). huñtèr = synligt forlegen ved Situationen (den daarlige Samvittighed lyste ud af ham). VSønJy.
| hunds·potte | Ìhunger |
| Sidens top | |