hundredteÇhundse

Se også Çhundse (verb.)

Ìhundse

subst. _ med sideformen hunde. _ hunsè alm.; også hunè $Skannerup.

[< hund 1.1; spor. i MØJy og Sønderjy]

= kælenavn til hund (især hvalp), jf. KrMøller.D.13+16. kælende, bebrejdende til en Hundehvalp: men Hunde (hunè) da! KrMøller.D.49. \ også kaldt: hundse·mand. *$Skannerup.

hundredteÇhundse
Sidens top