humse

hum·vende

humstre

verb. _ homstèr/homstè (K 6.2). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[af uvis opr.; spor. i Djurs og MØJy´NØ, desuden $Vorning]

_ fortrinsvis i flg. forb.: humstre med = tumle, rumstere, bakse med. no hår a homstrèÛ mæ ¡de læµ· = nu har jeg længe haft besvær med det. $Tved. Da hun var død, gik hun igen (som spøgelse) i storstuen og gik og "humstrede" deroppe med pengeposen, til hun blev manet. NDjurs (JySaml.1Rk.V.199). \ (spec.) = mishandle [spor. i NDjurs]

humse	hum·vende
Sidens top