humre·gøg
humstre| humre·gøg | humstre |
verb. _ homs
[< Ìhumme 1; spor. i Hards og SØJy]
_ kun i flg. forb.: humse sig = flytte sig. homs dæ = flyt dig! _ således sagde man til et kreatur i båsen, når der ikke var plads, så man kunde gå op mellem et par. Undertiden sagde man det også til et menneske. Herning (HPHansen.Opt.). Naar Raabet lød: Dæ· kommer Glavind! (en berygtet kvaksalver mv.) saa skulde Folk snart homs sæ. HPHansen.KF.I.65. "Homs" ¨ siges truende og advarende til Börn. SØJy (PKMadsen.Opt.).
| humre·gøg | humstre |
| Sidens top | |