humple·værkhumre

humpling

subst. _ med sideformen hjumpling. _ (l/Ï K 4.8; »´ing:) hompleµ alm.; håmplèµ $Lild; hom·pleµ $Torsted; *hòm·plèµ MØJy´S (F.); også hjompleµ dominerende form i MVJy´Ø, Him´SV, Ommers´V, MØJy´NV, spor. også i øvrige Midtjy og Him; hjåmpleµ $Haverslev, $Skannerup. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< humpel; Nord- og Midtjy (dog kun spor. i NVJy og MØJy´SV), spor. i Sydjy; se kort; syn.: humpel 1]

Tæt afhjemlet

= uformelig el. klodset afskåret stykke (af brød, ost etc., sj. af kød). "hvem har givet Dig den Humpling, kan Du sætte den til Livs", om en stor, tyk Mellemmad. HBrøchner.ca.1810. Faarehyrdens Mellemmad bestod af liflig Grovbrød, en Hjumpling¨ Ost, eller, naar det kom højt, en Ende »Flyvepølse. Aakj.BT.145. å si¶el fæ¶ a æn stu¶er Hompleng brow¶n Sokker å gomel o¶ hæn¶ æ æ Væj = og selv fik jeg en stor humpel brunt sukker at gumle på hen ad vejen (dvs. til turen). TKrist.BT.5. hañ tå¿r hwær Hompliµ så sto¿r (= han tager hver humpling så stor), om en som tager vældige Bid af Kjød el. lign. Hards (Røjkjær.Opt.).

humple·værkhumre
Sidens top