humpet
humple¡ri| humpet | humple¡ri |
verb. _ med sideformen hjumple. _ hompèl/hompèÏ/ÁhompèÏ (K 4.8, K 1.1) alm.; hjompèl spredt i Thy´N, MVJy´M, spor. i øvrige Nord- og Midtjy samt Bjerre; hjom§pèl $Vejrum. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t $Vroue, $Vorning, MØJy´M; ´et (K 6.1) $Voldby, $SSamsø.
[< humpe 1; jf. tysk humpeln; spredt i Thy´N, MVJy´M, MØJy og på Djurs, spor. i øvrige Nordjy, i Ommers, Bjerre og Sønderjy]
= gå usikkert, dårligt; halte; gå stavrende (på ujævn vej). ¡så¿n haçj kam da ¡hompèÏi, hañ hå da wes få ¡stowè ¡træsko ¡po¿ = sådan han da kom humplende, han har da vist for store træsko på. $SSamsø. hañ blywè ¡ve å hompèÏ ¡hæn (= han bliver ved at humple hen), siges om en, der har et dårligt Ben, som er svært at få kureret. Alsingerg.89. (hvis man ikke beskar klovene) ¡så ¡blöw¶ ¡kjy¶èrèn så ¡æ·m i ¡bi·nèn te di ku kom ¡homplèns ¡hjæm¶ ¡frå ¡markèn ¡låñt ¡ba¿© ¡ætèr di ¡añèr = så blev køerne så ømme i benene, at de kunne komme humplende hjem fra marken langt bagefter de andre. $Haverslev. \ (også) = gå, ride, køre på ujævn vej, mark mv. [spor. afhjemlet] vi hompèlt a stæj så gåt vi kuñ· øwèr æ ¡muèsªkn嬷 = vi humplede af sted så godt vi kunne over moseknoldene. $Vroue. _ (hertil vel:) hjom§pèl = løbe haardt saa det giver Stød. $Vejrum.
| humpet | humple¡ri |
| Sidens top | |